VELUX Gruppen og Schneider Electric indgår partnerskab om indkøb af grøn strøm

Partnerskabet skal sikre, at VELUX Gruppen gennem såkaldte Power Purchase Agreements (PPA) indkøber strøm fra nye vedvarende energiprojekter som led i at indfri målet om 100 procent grøn strøm i 2023 og klimaneutralitet i 2030.

VELUX Gruppen går efter vedvarende energiprojekter i Europa, som ikke er statsstøttede, og som tilfører ny grøn strøm til forsyningsnettet. Foto: Schneider Electric..

VELUX Gruppens fremtidige PPA’er sigter mod at fremme udviklingen af nye vedvarende energiprojekter på tværs af Europa. Schneider Electric vil i den proces fungere som rådgivende partner for virksomheden.

PPA’erne vil være vigtige skridt på vejen til at opnå VELUX Gruppens mål om at blive 100 procent klimaneutral i 2030 (scope 1 og 2). Samtidig har VELUX Gruppen forpligtet sig til at halvere CO2-udledningen på tværs af dets værdikæde (scope 3) frem mod 2030. Indfangningen af CO2-aftrykket sker via skovprojekter, der bliver udviklet og drevet af Verdensnaturfonden (WWF), som er målrettet både beskyttelse og udvidelse af skove med globalt set enestående biodiversitet. Samlet set vil disse tiltag gøre VELUX Gruppen Lifetime Carbon Neutral i 2041. Det skriver Schneider Electric i en pressemeddelelse.

”Verdenen står overfor en dobbelt udfordring, en klimakrise og en naturkrise, og vi har forpligtet os til at tage ansvar for vores del og være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid”, siger Jörn Neubert, Senior Vice President for VELUX Gruppens Supply-enhed.

De fremtidige PPA’er kommer til at bestå af vedvarende energiteknologier såsom vindkraft eller solcelleanlæg, hvor strømmen vil blive indkøbt til en fast pris. For VELUX Gruppen vil PPA’erne sikre stabilitet og forudsigelighed i strømpriserne og muliggøre, at virksomheden opnår dets CO2-neutralitets mål.

VELUX Gruppen går efter vedvarende energiprojekter i Europa, som ikke er statsstøttede, og som tilfører ny grøn strøm til forsyningsnettet, og derved er med til at erstatte den fossilt baserede strømproduktion.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

PHOENIX CONTACT

Sponseret

Nye IPD 1,5 installationstik og fordelere til pladsbesparende energifordeling

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle