Event

Ventilation fra A til Z - København

Danvak

danvak.dk/

  • info@danvak.dk
  • 36 36 90 60
  • Islands Brygge 26, 4. tv
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 18.08.2020
Start tidspunkt: 08:30
Sted: Tivoli Hotel, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København
Tilmeld  

Deltag i kursus og få komplet sammenhængende basalviden i faget ventilation.

Formål

En meget hård konkurrencesituation – kombineret med Bygningsreglementets krav til lavt energiforbrug – stiller ekstra store krav til medarbejdernes kundskaber, og det gælder både inden for rådgivnings-, udførelses- og forvaltningsområdet.

En sagsbehandler kan naturligvis uddannes i jobbet, men det er en langsommelig og besværlig proces, der lægger beslag på firmaets øvrige og ofte travle medarbejdere – og så opstår undertiden unødvendige og meget bekostelige fejl.

Indhold

Kurset giver en komplet sammenhængende basalviden i faget ventilation, så deltagerne eventuelt i forbindelse med yderligere specialkurser samt intern uddannelse kan blive dygtige og effektive sagsbehandlere.

Kurset veksler mellem indlæring gennem forelæsninger, diskussioner og opgaveregning. Det er sammensat af to moduler af tre dages varighed hver. Programmet er udformet således, at der er en kontinuerlig linie for alle seks dage i begge moduler, men det vil være muligt at deltage i de enkelte moduler, hvis der er plads. Kursister, der følger alle moduler, har imidlertid fortrinsret.

Kursusdeltagere vil i løbet af kurset opnå:

  • Grundlæggende indføring i ventilationsteknikken
  • Opdatering af viden med input fra nyeste forskning
  • Grundig indføring i de nødvendige værktøjer
  • Teoretisk og praktisk indfaldsvinkel til specifik problemløsning
  • Via opgaveregning trænes den praktiske brug af teorien

 

Modul A: Indeklima, dimensioneringsgrundlag og luftbevægelser

Tirsdag den 18. august – torsdag den 20. august 2020, kl. 8.30-16.30

Termisk, atmosfærisk og akustisk indeklima; Klimaanalyse; Helhedsorienteret projektering; Bygningsreg-lement og normer; Lufts tilstandsændring og “IX- Diagrammet” samt bestemmelse af volumenstrømme; Ventilationssystemer; Luftstrømninger i rum, inkl. naturlig/hybrid ventilation; Armaturer; Punktudsugning.

Modul B: Projektering, installation og drift

Tirsdag den 15. september – torsdag den 17. september 2020, kl. 8.30-16.30

Projekteringsgrundlag; Kanalsystemet; Dimensionering af komponenter; Ventilatorer, pumper og motorer; Støj i ventilationsanlæg; Energiforbrug; Livscyklusbaseret projektering (LCC/LCA); Anlægs- og driftsøkonomi; Måling på ventilationsanlæg; Automatik, regulering, indregulering; Driftsinstruktion, vedligehold og kvalitetskontrol.

 

Tags: Danvak

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere