Jobopslag

Ventilationsserviceleder til serviceafdeling i Hvidovre

BRØNDUM A/S

www.brondum.dk

  • brondum@brondum.dk
  • +45 86 62 36 66
  • Falkevej 14
Se profil  
Stilling: Ventilationsserviceleder til serviceafdeling i Hvidovre
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: 01.03.2019
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 04.01.2019
Søg job  

Har du lyst til at bidrage til en effektiv daglig drift og udvikling af Brøndums afdeling i Hvidovre?

Brøndum A/S søger en erfaren og dedikeret ventilationsserviceleder til vores serviceafdeling i Hvidovre. Vi har brug for dig, der med godt humør, gode kommunikationsevner og et godt kendskab til service inden for ventilation kan bidrage til en effektiv daglig drift og udvikling af afdelingen.

Som serviceleder varetager du den daglige planlægning i tæt faglig sparring med dine kollegaer, således at afdelingen leverer servicearbejde til aftalt tid, pris og i rette Brøndum-kvalitet.

Du samarbejder tæt med servicechefen samt servicekoordinatoren lokalt i Hvidovre og bidrager samtidig på tværs af Brøndums afdelinger, således at ressourcer anvendes bedst muligt i Brøndums samlede serviceforretning. Vi har afdelinger i Aarhus, Randers, Viborg, Herning og Kolding.

Stillingen og de vigtigste opgaver
Du får ansvar for – gennem kompetent og ansvarlig udførelse af jobbet – at bidrage til den fortsatte udvikling af Brøndum.

Dine vigtigste opgaver er bl.a.:

  • Koordinering og planlægning (dag til dag) af arbejdsopgaver og ressourcer i samarbejde med servicekoordinator
  • Udvikling af den eksisterende samt opdyrkning af ny kundeportefølje
  • Beregning samt udarbejdelse af og opfølgning på tilbud
  • Sikring af oplæring og sparring mellem timelønnede og lærlinge/nye medarbejdere
  • Ad hoc-opgaver

Sådan bliver du en succes i jobbet
De væsentligste succeskriterier for jobbet er selvfølgelig, at du løser de vigtigste opgaver, men i høj grad også, at du kan

  • Sikre, at alle kunder får en professionel og effektiv oplevelse af Brøndum
  • Sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø jf. interne retningslinjer og gældende arbejdsmiljølovgivning
  • Bidrage til et positivt samarbejde i afdelingen
  • Sikre, at der arbejdes efter fælles Brøndum-standarder samt medvirke til løbende forbedring heraf

Dine kvalifikationer
Du får en bred kontaktflade og får mulighed for at udvikle dig fagligt i organisationen. Derfor mener vi, at de vigtigste kvalifikationer for at bestride jobbet er, at du

  • Har en VVS- eller el-faglig uddannelse – gerne suppleret med ledelseserfaring
  • Har forretningssans og gode kommunikative evner
  • Er imødekommende og positiv
  • Har overblik med samtidig sans for detaljen – og evner at løse store som små opgaver
  • Har erfaring med tilbudsberegning og projektstyring

Vi tilbyder
Du skal naturligvis tilbydes gode arbejdsforhold, som matcher vores krav til dig. Derfor kan vi tilbyde dig:

  • En god løn, som modsvarer dine kvalifikationer og baggrund
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt relevant videreuddannelse
  • Frie arbejdsforhold sammen med gode og fagligt stærke kollegaer

Du er velkommen til at søge mere information ved at ringe til Carsten Bruun, Servicechef Hvidovre, på tlf. 20 24 58 03.

Bliv en del af Brøndum A/S ved at sende din ansøgning til personale@brondum.dk. Samtaler vil blive afholdt løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Ansættelse er pr. 1. marts 2019 eller efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere