Virksomheder undgår kæmperegninger for gas med hjælp fra Erhvervspuljen

Flere virksomheder har med tilskud fra Erhvervspuljen skiftet gas ud med varmepumper og slipper nu for at bekymre sig om de stigende gaspriser. Erhvervspuljen åbner igen for tilskud den 29. marts.

Energistyrelsen arbejder løbende på at gøre det lettere at søge tilskud. Foto: Arkivfoto.

Krigen i Ukraine, sanktioner mod Rusland og tvivl om forsyningssikkerheden er nogle af de faktorer, der har sendt priserne på naturgas på himmelflugt. En udvikling, der også rammer hårdt i de danske virksomheder, der bruger naturgas.

Det gjaldt også blandt andet B2B Auctions og Ib Andresen Industri, indtil de med tilskud fra Erhvervspuljen skiftede gaskedlerne ud med varmepumper i 2021.

Sparer hundredetusindvis af kroner årligt

Produktionsvirksomheden Ib Andresen Industri i Langeskov på Fyn investerede selv 2,6 millioner kroner, men fik samtidig et tilskud på 600.000 kroner fra Erhvervspuljen.

En beslutning, som de stigende gaspriser med tiden har gjort mere og mere fordelagtig, fortæller energi- og miljøchef Kasper Dalgas Rasmussen.

LÆS OGSÅ: 3 Aktive udvider med ny håndværkerbutik i Aarhus

"De svingende energipriser er gået hen og blevet en vigtig faktor, efter vi har investeret i de her projekter. Det gør, at tilbagebetalingstiden på projekterne bliver bedre, da energien bliver dyrere, og det her sparer rigtig meget energi", siger han.

Tilbagebetalingstiden var oprindelig 4,7 år for Ib Andresen Industri, men den periode bliver altså nu kortere i takt med, at gaspriserne stiger.

Standardløsninger letter ansøgningsprocessen

Auktionshuset B2B Auctions i Jyderup på Vestsjælland investerede 200.000 kroner og fik et tilskud på 70.000 kroner fra Erhvervspuljen til at installere varmepumper i sine lagerhaller.

"Der er ikke nogen tvivl om, at tilskuddet var det, som gav os stødet til at sige: ”Nu gør vi det”", forklarer direktør Gregers Hastrup, og fortsætter:

"Det at lave selve ansøgningen var ikke svært. Der var nogle baggrundstal, der skulle være i orden, og da der var styr på dem, så var det faktisk kun et par timers arbejde, og så var ansøgningen klar."

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Der skal turbo på den effektive grønne omstilling

Håber på flere tilskudsansøgninger

Energistyrelsen arbejder løbende på at gøre det lettere at søge tilskud, og til en række forskellige projekttyper findes der standardløsninger, der letter ansøgningsprocessen betragteligt.

Derfor håber vicedirektør Stine Leth Rasmussen også, at mange virksomheder følger i sporene på Ib Andresen Industri og B2B Auctions og søger tilskud, når Erhvervspuljen åbner den 29. marts.

"Med de stigende energipriser er der meget at vinde for virksomhederne ved at gennemføre grønne energiprojekter så hurtigt som muligt. Det vil både styrke konkurrenceevnen og virksomhedens grønne profil. Og med flere standardløsninger og 215 millioner kroner i puljen i denne runde er der rigtig gode muligheder for at få tilskud," siger Stine Leth Rasmussen.

-AKJ

Erhvervspuljen

Eksempler på projekter, der kan få tilskud:

• Udskiftning af kedel med varmepumpe

• Etablering af varmegenvinding

• Forbedring af klimaskærm

• Energioptimering af procesanlæg

Standardløsninger kan bruges ved:

• Belysning

• Brændselskedler (op til 1.000 kW)

• Komfortventilation

• Trykluft

• Varmeforsyning

Så meget kan man få i tilskud

Tilskuddet dækker op til 50 % af omkostningerne til et energispareprojekt. Tre parametre sætter grænsen for, hvor meget man kan få i tilskud:

• Op til 7 øre p sparet kWh:
Man kan få op til 7 øre i tilskud pr. sparet kWh pr. år over energisparertiltagets levetid.

• Op til 50 procent af omkostningerne:
Virksomhedens størrelse bestemmer, hvor stor en del af omkostningerne til projektet, man maksimalt kan få dækket af tilskuddet.

• Op til € 15 millioner:
Et projekt kan maksimalt få tilskud svarende til et beløb på 15 millioner euro.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle