26.08.2021  |  VVS  |  Varme og køling

Indspark: VVS og ikke mindst varme & køling spiller en nøglerolle i alle dele af vores samfund

Fagmagasinet Installatør #7, der har frist den 10. september og udgivelse primo oktober, har fokus på VVS-Messen 2021 og ’Varme & køling’.

VVS-Messen var en stor succes, da den sidst blev afholdt i 2019, hvor den var udsolgt og slog alle rekorder. Der har da også meget stor forhåndsinteresse for 2021-udgaven af den traditionsrige messe, som på grund af pandemien naturligvis og beklageligvis har været udsat fra april til oktober måned. Men nu sker det, messen samler hele vvs-branchen i Odense Congress Center den 12. – 14. oktober 2021. Messen er Danmarks største fagmesse for hele branchen og arrangeres i et samarbejde mellem brancheorganisationen VELTEK og Odense Congress Center. Messen vil samle branchens ypperste inden for produkter og løsninger og de nyeste nyheder, ligesom messen giver mulighed for at høre og tale med branchens klogeste hoveder. Men den allervigtigste funktion med deltagelse på messen er nok at skabe kontakter og udvide netværket.

Et af de områder, der naturligt vil fylde meget på VVS-Messen er varme & køling. Produktion, distribution, styring og måling af varme og køling er ofte to sider af samme sag. Alle kender til værdien af god varmestyring, og mange ved også, at industrien groft sagt går i stå, fødevarer bliver fordærvede og internettet går ned, hvis ikke vi har køleteknik.

Der dukker hele tiden nye teknologier op, som kan forbedre varme- og køleanlæg, og der er også et stort potentiale i simpel fejlretning og optimering af eksisterende anlæg.

En varmeleverandør vurderede for eksempel i 2019, at hvert andet varmeanlæg i København kører for dårligt. De samme fejl går igen og igen, lød meldingen.

Gevinsterne ved at optimere anlægget er økonomiske besparelser på varmeregningen og lavere CO2-udledning.

En af de fremstormende nye teknologier er varmepumper, der er en vigtig kilde til fremtidens CO2-neutrale opvarmning af boliger og bygninger. Der er et stort potentiale for varmepumper som opvarmningsform i de mange boliger, der i dag opvarmes med fossile brændsler typisk fyringsolie eller naturgas. Især udfasningen af oliefyr har været i gang i en årrække, men det går langsomt. Det er derfor forventningen fra mange sider, at alle midler – inklusive offentlige støtteordninger – vil blive taget i brug for at fremme udbredelsen af både små og store varmepumper.

Men der er også udfordringer med støjgener fra varmepumper i boligområder, hvor naboer klager over støj. Det er en barriere for udbredelsen af varmepumper, som branchen skal håndtere med rådgivning og udvikling af mere støjsvage pumper.

Udviklingen går hurtigt, og spørgsmålene er mange. I magasin #7 sætter vi fokus på både VVS-Messen og på erfaringer, ny læring og nye tendenser inden for varme & køling, ligesom vi ser nærmere på energi- og bæredygtighedsaspektet ved fagområdet.

Har du som brancheaktør et ønske om at synliggøre jeres ydelser og brand i sammenhæng med temaerne om VVS-Messen samt varme & køling, er markedsføring i fagmagasinet Installatør og netfællesskabet installator.dk en oplagt platform. Frist er 10. september. Tag gerne kontakt til mig på pa@horisontgruppen.dk eller M 53731364.

Mere fra Per

Per Alberg

Business Manager

Jeg kan tilbyde en bred viden, der erfaringsmæssigt dækker over en stor grad af samtlige discipliner indenfor Salg og Markedsføring. Særligt i relation til media- såvel som reklamebranchen har jeg tilegnet mig kompetencer, der sikrer mig et stærkt grundlag, at kunne vejlede og rådgive mine kunder på.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere