Jobopslag

VVS'er der vil gøre en forskel

TEC

www.tec.dk

  • tec@tec.dk
  • 38177000
  • Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
Se profil  
Stilling: VVS'er der vil gøre en forskel
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 03.09.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 07.08.2019
Søg job  

Drømmer du om at prøve kræfter med din faglighed i en ny sammenhæng? – Og har du lyst til at forme fremtidens fagligt stolte VVS’ere? Så har du nu muligheden for at blive en del af et inspirerende undervisningsmiljø i VVS afdelingen på TEC.

TEC – Technical Education Copenhagen søger en faglærer på fuldtid i VVS afdelingen.

Vi beskæftiger os med gas, fjernvarme, vand og afløb, energioptimering, vedvarende energi samt tag- og facadearbejde.

Vi ser det som en fordel, hvis du fagligt kan dække flere af disse områder eller har særlig stor erfaring indenfor et speciale.

Opgaver

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer om elevernes uddannelse. Dine arbejdsdage vil aldrig være ens. Nogle dage underviser du, andre dage forbereder du dig, enten alene eller sammen med dit team. I perioder arbejder vi med særlige faglige eller pædagogiske indsatsområder.

Erhvervsuddannelsesområdet er i konstant udvikling, og på TEC samarbejder vi engageret for at sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Det betyder, at vi er optaget af læring og undervisning, baseret på vores faglige baggrund.

Du vil i perioder komme til at arbejde tæt sammen med branche og praktikvirksomheder. Det er på TEC forudsætningen for, at vi altid kan levere relevant og tidssvarende undervisning, der gør, at både elever og virksomheder ser TEC som det naturlige førstevalg, når de skal vælge uddannelsessted.

Profil

Vi ønsker at du:

  • har en bred erfaring indenfor VVS-faget, eventuelt med spidskompetencer indenfor særlige områder
  • har et godt kendskab til VVS-branchen som helhed
  • er interesseret i at udvide dine VVS faglige kompetencer, så du med tiden kan undervise i flere fag
  • er interesseret i at arbejde med en ny faglighed som lærer
  • har en naturlig interesse i at gå i dybden i de VVS-faglige fag
  • er en god rollemodel for elever og kursister
  • er empatisk og rummer forskellighed
  • er fortrolig med brugen af it og online-medier
  • har minimum fem års relevant dokumenteret erhvervserfaring

Vi tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende og innovativt lærings- og arbejdsmiljø.

Vi har en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen.

Vi arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger.

Som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.

Ansættelsesvilkår

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærer på tjenestemandslignende vilkår, med 2 års prøvetid.

Ansættelse: hurtigst muligt

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos uddannelsesleder Jan C. I. Pedersen på 25453670 eller jcip@tec.dk.

Ansøgning

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 3. september 2019.

Samtaler afholdes løbende.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om TEC på http://www.tec.dk

Tags: TEC

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere