Würth Danmark udvider sælgerstaben
Würth Danmark ansætter sælger nummer 300. Det sker på trods af, at virksomheden har oplevet foråret 2008 som roligere end de foregående sæsoner.
HR-chefen hos Würth Danmark, Halfdan Bock Andersen, forklarer baggrunden for firmaets fortsatte ansættelse af sælgere således:
Markedet er så stort, at trods det at firmaer i vores branche oplever stagnation, er der stadig masser af markedsandele at kæmpe om. Her hos Würth ser vi et stort potentiale i markedet, og vi føler os stærke. Derudover er vores filosofi, at vi vil investere os til vækst - så i stedet for at skære ned vælger vi at investere i markedet og i antallet af sælgere.