Automatisering batter på energiregningen

Fjern den menneskelige faktor fra de tekniske installationer som varme og ventilationssystemet, så kan du spare stort på energiregningen. Det opdagede Musikteatret Holstebro, der i 2015 har sparet 300.000 kroner efter en energioptimering af systemet.

”Jeg troede, at alting fungerede fint, men mange kunder klagede over, at det trak, eller at det var for varmt, og jeg syntes, at vi brugte for meget energi”, siger Anders Jørgensen, direktør for Musikteatret Holstebro..

Fremtiden står i det bæredygtige energiforbrugs tegn. Derfor besluttede Musikteatret Holstebro i 2013 at få kigget bygningens installationer igennem for at se, om de kunne køre bedre. Det kunne de. I 2015, hvor energioptimeringen af bygningen er ved at være slut, har Musikteatret sparet 300.000 kroner på energien, i forhold til før optimeringen gik i gang i 2013.

Læs også: Prisen spænder ben for energirenoveringer

”Når du skal lave energiforbedringer på en bygning, er det altid varmen, ventilation og adfærden, der er problemet – og som der kan spares på”, siger Kjeld Gade, divisionsdirektør i Kjærgaard. .

”Jeg troede, at alting fungerede fint, men mange kunder klagede over, at det trak, eller at det var for varmt, og jeg syntes, at vi brugte for meget energi”, forklarer Anders Jørgensen, direktør for Musikteatret Holstebro.

Det viste sig, at flere installationer ikke fungerede, sådan som Musikteatrets teknikere regnede med, at de gjorde. Derfor brugte de bare energi uden at hverken varme eller køle ordentligt. Den store besparelse er dog primært et resultat af en automatisering af de tekniske anlæg som varme- og ventilationssystemet, så den menneskelige faktor næsten helt er fjernet.

”Før troede vi, at vi vidste, hvordan systemet fungerede, men nu er vi sikre”, siger Anders Jørgensen.

Ud med den menneskelige faktor
Energioptimeringen er blevet udført af Kjærgaard A/S, der i lidt over to år rundt om Musikteatrets arrangementer og forestillinger har udskiftet styresystem og controllere.

”60 procent af en bygnings energiforbrug er varme og ventilation. Så når du skal lave energiforbedringer på en bygning, er det altid varmen, ventilation og adfærden, der er problemet – og som der kan spares på”, siger Kjeld Gade, divisionsdirektør i Kjærgaard.

Derfor er adfærden skåret ned til et minimum. Før skulle medarbejderne huske at tænde og derefter slukke for ventilationen igen, og ofte kørte ventilationssystemet bare derudaf og brugte energi, selvom der ikke var nogen i rummet. I dag er systemet indstillet til kun at køre, når der er nogen.

For eksempel er systemet blevet koblet til teatrets Outlook-kalender, hvori alle forestillinger og arrangementer står med tidspunkter og antal gæster. Systemet kigger i kalenderen, registrerer, at der eksempelvis er solgt 800 billetter til klokken 20 i aften, og at temperaturen udenfor er syv grader, og at det derfor skal begynde at varme salen op en time før start for at nå de 20 grader, der nu skal være, kropsvarmen fra de 800 gæster medregnet.

”Vi kan vælge at gå ind og styre systemet manuelt, men det gør vi ikke”, fortæller Anders Jørgensen.

Hvis direktøren for teatret eller en anden medarbejder alligevel går ind og ændrer på noget manuelt, så skifter systemet automatisk tilbage til den oprindelige indstilling efter cirka to timer.

Ifølge Anders Jørgensen er kunderne holdt op med at klage over træk og for varme lokaler, så udover 300.00 kroner og 405.000 kilowatttimer sparet, er kunderne også mere tilfredse.

Få din bygning til service
Energioptimeringen af Musikteatret Holstebro blev indledt med en 100 procents gennemgang af bygningen og alle dens installationer.

”Der er ingen tvivl om, at det er en stor besparelse, teatret har opnået. Det mener jeg, at vi kan gøre stort set alle steder, hvis vi kan kigge på hele bygningen”, siger Dennis Jeppesen, salgschef i Solar Danmark..

Det var Kjærgaard sammen med Solar Danmark, der lavede gennemgangen og den efterfølgende vurdering af mulighederne for et mere optimalt energiforbrug.

En sådan gennemgang er, mener Kjeld Gade fra Kjærgaard og Dennis Jeppesen, der er civilingeniør og salgschef i Solar Danmark, helt essentiel.

”Du kører heller ikke en bil, til den brænder sammen. Du servicerer den, så den fungerer rigtigt og kører godt længere”, forklarer Kjeld Gade.

Under gennemgangen fandt Kjærgaards og Solars ingeniører blandt andet en temperaturføler, der sad for tæt på varmeblæseren, så temperaturen i salen blev registreret som for varm, og der derfor blev blæst mere kold luft ind end nødvendigt. Der blev fundet et køleanlæg på taget. Det stod bare og kørte, men kulden kom ingen steder hen, for spjældet sad fast. Da man løftede nogle loftsplader, fandt man ventilationsrør, der aldrig var blevet forbundet til dyserørene på kontorerne. De brugte energi, men gjorde ikke det, de skulle.

”Det er ret normalt at finde installationer, der ikke virker. Det er mere reglen end undtagelsen”, siger Kjeld Gade.

Derfor er der nu installeret følere på spjældene, som registrerer, om de faktisk åbner, og hvis de ikke gør, sendes en teknisk alarm til den ansvarlige tekniker.

”Alt, hvad vi kan automatisere, sparer på energien. Du kan gøre meget for at ændre folks adfærd, men systemet kører bare bedre, når det er automatisk. Der er færre fejl og mindre risiko for forkerte indstillinger. Det svarer til at køre i automatgear, hvor bilen slukker, når du når det røde lys”, siger Dennis Jeppesen.

Styr forbruget via Ipaden
Størstedelen af energioptimeringen har fokuseret på automatiseringen. Samtlige CTS-enheder og controllere såvel som styresystemet blev udskiftet, mens alle periferikomponenter som spjæld og følere er blevet genbrugt.

”Vi programmerede systemet forfra, så det fungerer, som kunden gerne vil have. Det, kunden står tilbage med i hånden, er en Ipad”, siger Kjeld Gade.

Ingen skal længere indstille installationerne, men til gengæld kan de via deres Ipad løbende følge med i Musikteatrets energiforbrug. De kan derudover også se på Ipaden, om installationerne fungerer, som de skal.

”Vi kan se hele ventilationssystemet på en Ipad, så teknikeren for eksempel kan se, hvad der sker rundt omkring i systemet, om spjældene er åbne eller ej”, fortæller Anders Jørgensen.

Fremtidens besparelser
Musikteatret blev bygget i 1966 og blev bygget næsten helt om i 2006. Dengang levede det sandsynligvis op til alle forventninger om energiforbrug, men bare syv år senere var det altså tid til en optimering, som i den grad har givet pote.

”Vi har fået mere, end vi bad om. De 300.000 kroner kan vi sagtens bruge på andre ting”, siger Anders Jørgensen.

Læs også: Energirenovering af boliger er gået i stå

Solar Danmarks afdeling for Klima & Energi laver ifølge Dennis Jeppesen mange af den slags vurderinger.

”Afdelingen blev oprettet, fordi der er så stor efterspørgsel fra vores kunder efter energioptimering og energibesparelse”, fortæller han.

Den store besparelse, som Musikteatret Holstebro har opnået i 2015, mener Dennis Jeppesen desuden er inden for de fleste bygningsadministratorers rækkevidde. Det handler bare om at få lov til at kigge på bygningen som helhed i stedet for at kigge på delelementerne, eksempelvis kun lys eller kun varme.

”Der er ingen tvivl om, at det er en stor besparelse, teatret har opnået. Det mener jeg, at vi kan gøre stort set alle steder, hvis vi kan kigge på hele bygningen”, siger han.

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Danfoss Redan A/S

Sponseret

Ajour 2024

Relateret indhold

16.01.2025Genvex

Sponseret

Er dit ventilationsanlæg klar til vinteren?

10.01.2025Genvex

Sponseret

Filterskift i dit Genvex-anlæg – derfor er det vigtigt

02.01.2025Dimex

Sponseret

Løsninger til optimal indendørs luftkvalitet på ISH 2025

13.12.2024Installator.dk

Intelligente ventilatorer udløser stor AI-pris

12.12.2024Genvex

Sponseret

Vidste du, at de levende julelys faktisk ikke er så gode for indeklimaet?

04.12.2024Genvex

Sponseret

Vil du vide, hvordan moderne modulbyggeri foregår? Så se med her!

02.12.2024Installator.dk

Generationsskifte på vej i DP Ventilation A/S

27.11.2024Installator.dk

Få kommuner har øremærket penge til bedre indeklima

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Vølund Varmeteknik A/S
Webinar
Bliv klogere på fremtidens varmepumpe (uden ude-del) til nybyggeri og udskiftning 🎓

Vi afholder et gratis webinar om den nye boligventilationsvarmepumpe S735, hvor du vil få mere viden om produktet, der skal installeres uden udedel, og som allerede nu bliver efterspurgt til fremtidens boligbyggeri.

Dato

24.01.2025

Tid

10:00

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Uddannelse
Økonomiforhold i mindre bygge- og anlægsprojekter og -virksomheder

Lær at styre økonomien i mindre byggesager.

Dato

27.01.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup

ABB A/S
Kursus
Certificeret KNX Basic kursus

Tilmeld dig

Dato

27.01.2025

Tid

08:30

Sted

ABB A/S, Barmstedt Alle 9, 5500 Middelfart

Teknologisk Institut - Energi og Klima
Kursus
Solcelleteknik for VE-installatører

Lær at planlægge og installere mindre, nettilsluttede solcelleanlæg, samt at dimensionere anlægget, så det er tilpasset en given bygnings konstruktion og elbehov. Lær også at udvælge solcellepaneler, invertere og kabler, så de udgør et teknisk og økonomisk optimeret anlæg.

Dato

28.01.2025

Tid

08:30

Sted

Taastrup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Uddannelse
Indeklima og energiforbrug i komplekse bygninger (Fag C)

Få redskaberne til at rådgive om sundt indeklima og energibesparelser i større bygninger.

Dato

28.01.2025

Tid

08:30

Sted

København NV

Teknologisk Institut - Energi og Klima
Kursus
GPS - geometrisk tolerancesætning

Brug af GPS-tolerancer muliggør funktionsrigtigt tegningsmålsætning. Dette er helt afgørende for brug af underleverandører og da GPS-systemet er internationalt, vil landegrænser ikke være en hindring.

Dato

28.01.2025

Tid

09:00

Sted

Kursus