Dårlig kvalitet ødelægger VE-markedet

Varmepumper og solceller har udviklet sig til en så lukrativ forretning, at markedet bliver oversvømmet af andenrangs-produkter, samtidig med at rådgivningen ofte er mangelfuld eller ikke-eksisterende.

Foto: Dansolar.

Skuffelsen venter lige om hjørnet for den forbruger, som investerer i solceller og varmepumper, der ikke lever op til det lovede og forventede. Når antallet af skuffede forbrugere bliver stort nok, fører det til negativ medieomtale, som er med til at ødelægge ikke bare markedet for de dårlige produkter, men hele markedet for energiteknologi.

”Hver gang en ny teknologi bliver kendt, bliver udbredelsen hindret af dårlige produkter, som ødelægger deres ry. Først kom A-pærerne, som blev solgt i så billige versioner, at de blev berygtede for en dårlig lyskvalitet. Noget lignende er siden sket for solcellerne, varmepumperne og LED-pærerne."

Direktør Erik Gudbjerg, Lokalenergi

Dårlige produkter konkurrerer med gode, som om de var lige. Også den rådgivning, som forbrugerne normalt får af for eksempel installatører forsvinder, og anlæggene vil i mange tilfælde blive installeret forkert, så forbrugerne ikke oplever den energibesparelse, de havde regnet med.

Historien gentager sig
Det er ifølge direktør Erik Gudbjerg, Lokalenergi, ikke et nyt fænomen. ”Hver gang en ny teknologi bliver kendt, bliver udbredelsen hindret af dårlige produkter, som ødelægger deres ry. Først kom A-pærerne, som blev solgt i så billige versioner, at de blev berygtede for en dårlig lyskvalitet. Noget lignende er siden sket for solcellerne, varmepumperne og LED-pærerne,” siger han.

Som eksempel på hvad der kan ske, nævner han, at de første varmepumper kom på markedet under energikrisen i begyndelsen 1980’erne. Folk købte og installerede dem selv, og de var som regel kraftigt overdimensionerede. De kunne slet ikke levere den forventede besparelse, så markedet døde, og varmepumpen blev glemt.

Helt så galt er det ikke gået denne gang, men lavkvalitetsvarmepumper er årsag til, at varmepumpernes ry tager skade.

Lokalenergi forsøgte i perioden fra 2004-2007 at begrænse den udvikling ved at tilbyde medfinansiering af varmepumper.

”Vi solgte varmepumperne (luft til luft) med en toårig finansieringsaftale over elregningen, så folk ikke havde nogen undskyldning for ikke at købe kvalitetsvarmepumper, men der var ikke mange, der tog imod tilbuddet, så vi holdt op,” fortæller Erik Gudbjerg.

”Det er i forvejen svært nok at få udbredt varmepumper og få folk til at energirenovere, så der er brug for positive historier om produkter af høj kvalitet, god rådgivning og en fornuftig tilbagebetalingstid,” siger han.

Store forskelle på besparelser
Han peger på, at der er meget store udsving i de besparelser folk oplever med en varmepumpe, og at besparelsen ofte aftager med tiden, enten på grund af varmepumpens kvalitet, eller fordi man af komforthensyn forbruger mere.

”Derfor er en god effektfaktor, som opretholdes over tid, rigtig vigtig. Man bør få tilknyttet årlig service og eventuelt få installeret en bimåler, så man kan følge udviklingen i varmepumpens forbrug,” siger han.

For varmepumpernes vedkommende ligger der en vis beskyttelse i, at kun godkendte montører må opsætte dem, på solcellemarkedet er der frit slag - inklusive gør-det-selv. 

"Den store vækst på solcellemarkedet har lokket mange lykkeriddere til – lige fra supermarkeder til byggemarkeder og hurtigt etablerede handelsselskaber,” siger direktør Paul Riis Arndt fra Dansolar..

De solcelleglade skal passe på
Antallet af installerede solcelleanlæg er eksploderet i løbet af kort tid og markedet er ved at udvikle sig til et Klondyke, hvor guldet kan samles op på gaden.

”Det har lokket mange lykkeriddere til – lige fra supermarkeder til byggemarkeder og hurtigt etablerede handelsselskaber,” siger direktør Paul Riis Arndt fra Dansolar, som tilføjer, at der også er nogle få håndværkere, som selv importerer fra Kina.

I Kina ser han de gode og de dårlige producenter placeret lige ved siden af hinanden. Og kontrol er i høj grad nødvendig. Det tyske marked er cirka ti år foran os og de har ifølge Paul Riis allerede oplevet mange problemer med dårlige solcelleanlæg

”Nogle producenter ”glemmer” en tilstrækkelig opvarmning af solcellerne, eller de kvalitetskontrollerer ikke solceller og samlinger før laminering, og også selve lamineringen bliver der i nogle tilfælde sparet på. For en lille håndværker er det umuligt at vide, hvad han køber, det kræver ressourcer at have kontrol med leverandørerne,” siger Paul Riis.

Erik Gudbjerg er ikke kun nervøs for solcellernes holdbarhed, men også for monteringen. Han er slet ikke sikker på, at alle virksomheder, som monterer solcelleanlæg, har tjek på, hvad et tag kan holde til. Han nævner også, at taghældningen betyder rigtig meget. ”Hvad sker der, når det første anlæg falder ned?” spørger han.

Fremstilling af solcelleanlæg

Fejl i solceller kan sjældent ses med det blotte øje, derfor er røntgenfotografering af celler og lodninger nødvendig. En anden vigtig proces er lamineringen, og ikke mindst laminaten, som skal smeltes ned omkring solcellerne ved en temperatur på 140 grader. Selve glasset og dets overflade er også vigtig, coating af glasset sikrer, at de er selvrensende, og at de reflekterer sollys inden for de grænser, som gælder i mange kommuner.

Ansvaret bliver svært at placere
”Nogle udbydere udsteder garantier på for eksempel 25 år, men det er ikke en garanti for anlæggets holdbarhed – kun en ydelsesgaranti. De dårlige anlæg holder ikke længe, og så er ydelsesgarantien jo ikke meget værd,” bemærker Paul Riis, som forventer en lang række juridiske slagsmål i løbet af de kommende år.

”Men hvem siger, at de firmaer, som har solgt anlæggene overhovedet eksisterer til den tid?” spørger han og bemærker, at ansvaret også kan blive svært at placere, hvis flere parter har været inde over.

Han understreger, at det ikke engang kan betale sig at løbe risikoen ved at købe de billige anlæg, for det bliver ikke nødvendigvis billigere. ”Køber man et dyrere anlæg, bliver fradraget større, og et bedre anlæg giver en bedre ydelse og dermed en højere fortjeneste til forbrugeren.”

Ingen til at tage over efter Go’ Energi
Kontrol med solcelleanlæggenes kvalitet kunne have været en opgave for det nu nedlagte Go’ Energi, som tidligere har kontrolleret både lyskilder og varmepumper.

Mange produkter er i tidens løb blevet forsynet med falske energimærker, men er som oftest blevet afsløret. Og Erik Gudbjerg giver Go’ Energi æren for det: ”De har gjort et godt stykke arbejde med kvalitetstjek og information til forbrugerne.”

Som det ser ud nu, er der ingen til at overtage opgaven, derfor mener han, at det er problematisk, at man ikke vil godskrive elsektoren for informationsindsatsen. Hvor, man fremover får løst opgaven, kan han ikke svare på.

Af: Kristina Øby Pedersen

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Teknisk seminar om 3 fasede UPS

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

25.04.2025Installator.dk

Lemvigh-Müller har indgået toårig aftale med InstallatørGruppen

24.04.2025Installator.dk

Klimaministeren overlevede mistillidsafstemning

24.04.2025METRO THERM A/S

Sponseret

Mød METRO THERM på VVS-messen

23.04.2025Installator.dk

Tidligere ledelse i skandaleramt forsyningsselskab stævnes

23.04.2025Geberit A/S

Sponseret

VVS’25 byder på nyt fokus og en opgradering af en gammel klassiker

23.04.2025Wexøe A/S

Sponseret

Udnævnelse Mikkel Mikaelsen - fokus på øget værdiskabelse og nye stærke koncepter.

22.04.2025Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025Installator.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen

På faget Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen lærer du at vurdere byggesagens juridiske problemstillinger på baggrund af en juridisk granskning og kunne formidle disse til byggesagens samarbejdspartnere.

Dato

28.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup + Online

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Ringsted)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

29.04.2025

Tid

08:00

Sted

Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Varmeinstallation bolig

Lær at håndtere arbejdet på mindre varmeanlæg med tilhørende automatik.

Dato

30.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup

Eaton Electric Danmark
Seminar
Teknisk seminar om 3 fasede UPS - Brøndby

Eaton inviterer til teknisk seminar om 3 fasede UPS. Bliv klogere på hvordan du designer fremtidens UPS-løsninger til bygninger, sundhedssektoren, industrien og datacentre.

Dato

06.05.2025

Tid

07:30

Sted

Gammelager 14, 2605 Brøndby (Hos Solar)

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 TEKNISK BASISKURSUS varmepumper 🔧

Kurset giver dig kendskab til varmepumpernes styringsprincipper, anlægsopbygning og giver dig en generel viden om opstart af varmepumper - både jordvarme og luft-til-vand varmepumper. Kurset vil indeholde en del praktiske opgaver.

Dato

06.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vølund Varmeteknik Industrivej Nord 7B 7400 Herning

Dansk Standard
Kursus
El-sikkerhed, diplomkursus - 2 dage

Over 2 dage giver kurset et godt kendskab til lovgivning og standarder indenfor elektrisk sikkerhed, og til hvordan kravene efterleves i praksis.

Dato

06.05.2025

Tid

09:00

Sted

Scandic Kolding Kokholm 2 6000 Kolding