Dårligt indeklima i skolerne rammer indlæringen
Dårligt indeklima kan løses med en behovsstyret ventilation, der samtidig letter på energiregningen, påpeger teknikentreprenøren Caverion.
Frisk luft i klasselokalet løfter elevernes præstationer, fastslår en forskergruppe fra Aarhus Universitet. .
Nu har forskningen bekræftet det: Frisk luft i klasselokalet løfter elevernes præstationer. En forskergruppe fra Aarhus Universitet har ladet eleverne i fire klasser løse de samme, krævende opgaver men med forskellige tilførsel af frisk luft. Resultatet er entydigt: Eleverne holdt koncentrationen bedre, jo mere frisk luft der blev tilført klasserne.
Læs også: Skolernes elendige indeklima gavner ventilationsbranchen
Jeg kan kun håbe, at undersøgelsen fra Aarhus Universitet også vil få kommunalpolitikerne til at indse, at der faktisk er en simpel vej til at løfte udbyttet af undervisningen, siger Bent Ole Jonsen, markedschef hos Caverion. .
Ifølge Bent Ole Jonsen, markedschef hos teknikentreprenøren Caverion, bekræfter studiet i Aarhus hermed, hvad Caverion har sagt i flere år: Luften skal skiftes ud. Og det gælder i øvrigt også på arbejdspladser. I skolen falder indlæringsevnen. På kontoret falder produktiviteten, hvis indeklimaet halter.
Virksomhederne følger i stigende grad vores råd om at gøre noget ved indeklimaet. Jeg kan kun håbe, at undersøgelsen fra Aarhus Universitet også vil få kommunalpolitikerne til at indse, at der faktisk er en simpel vej til at løfte udbyttet af undervisningen. Mest simpelt er selvfølgeligt at åbne et vindue, men det vil personerne nærmest vinduet nok ikke bryde sig om. I hvert fald ikke om vinteren. Mere effektivt er at installere ventilationsanlæg. Og med den teknologi, vi har i dag, kan det endda vise sig ikke blot at gavne indlæring og produktivitet, men også energiregnskabet, siger Bent Ole Jonsen.
Varm luft kan bruges igen
Rent økonomisk er det en skidt idé at lukke den varme luft ud ad vinduet. Udskiftes luften i stedet i et ventilationsanlæg, kan varmen genvindes. Og hvis man tilmed har en behovsstyret ventilation, begynder økonomien at se rigtig fornuftig ud.
Indeklimaet afgøres af tre faktorer, nemlig temperatur, luftfugtighed og luftens indhold af CO2. Når man målt sig frem til tallene for disse tre faktorer, er det også muligt at prioritere dem og lave en præcis styring af ventilationen. For man skal ikke bare ukritisk ventilere et rum, men virkelig vurdere, hvilket niveau der er acceptabelt for hver faktor. Så undgår man at flytte mere luft end nødvendigt og sikrer samtidigt et behageligt indeklima, der bringer elever og medarbejdere tilbage til komfort-zonen, siger Bent Ole Jonsen.
Sørger man så samtidig for at genindvinde varmen fra den udsugede luft, fx med en roterende varmeveksler, får man 75-80 procent af den varme, der suges ud, tilbage igen.
Læs også: Milliard-investering har ikke ændret skolernes indeklima
Lad behovet styre
Problemet på skolerne er, ifølge Bent Ole Jonsen, at mange af de ældre skoler ikke har et ventilationsanlæg. Og på de skoler, der har et, fungerer det måske ikke optimalt.
Ofte er anlægget for lille, men det kan afhjælpes. For eksempel ved at opdele skolen i zoner. Behovet for ventilation i en aula er et andet end i et tætpakket klasselokale. Der er jo ingen grund til bare ukritisk at skifte al luften ud over hele skolen. Behovet ændrer sig også i løbet af dagen. Derfor vil det give rigtig god mening for skolerne at tænke i behovsstyret ventilation, mener Bent Ole Jonsen.
Forskerne gav fire 5. klasser samme opgaver i dansk og matematik og kunne bagefter tydeligt se effekten af dårlig luft. Når klasseværelserne blev tilført mere frisk luft, kunne eleverne nå at løse markant flere opgaver op til syv procent flere på ti minutter uden at øge fejlprocenten.
Forskerne havde valgt nogle skoler med et indeklima, der er almindeligt i den danske folkeskole. Det vil sige med et CO2-niveau to-tre gange højere, end hvad der i dag er tilladt i nyt byggeri.
