Kører din næste servicevogn på el?

Mulighederne for at skifte servicevognen ud med en grønnere eldrevet version har aldrig været større. Alene i oktober måned er fire nye el-servicevogne sendt på markedet. Og det er godt for forretningen at køre grønt, mener en el-installatør, som har skiftet diesel ud med batteri.

De Grønne Elektrikere i Storkøbenhavn er en af de (stadig) få elinstallationsvirksomheder herhjemme, som har skiftet benzinmotoren ud med batteriet..

Jesper Nordskilde, der er seniorfagleder for Plan, udvikling og teknik hos COWI, vurderer, at el-installatørerne har taget flest elbiler i brug, når man ser på servicefagene..

Elbilen stormer frem i disse år, hvor især Teslas lydløse sportsvogn har fået godt tag i de danske bilister. Men man skal spejde langt efter batteridrevne køretøjer i garagerne hos el- og VVS-installatører herhjemme. Det er nemlig kun en promille af alle el- og VVS-installatører i Danmark, som har byttet dieselslugeren ud med en mere miljøvenlig udgave. Blot 6 ud af i alt 12.000 biler hos el-installatørerne er eldrevne, og hos VVS-installatørerne er tallet endnu lavere. Og det til trods for, at de to serviceerhverv teknisk set ville kunne udskifte 80 procent af deres varevogne og biler med batteridrevne udgaver.

Sådan lyder konklusionen i en rapport, som Jesper Nordskilde, seniorfagleder for Plan, udvikling og teknik hos Cowi, har lavet for energistyrelsen. Men det billede kan meget vel snart ændre sig.

Regn prisen ud

www.elbiler.nu kan du regne på omkostninger på el-biler og undersøge totalomkostningen for bilerne.

Siden er lavet af COWI til private og små virksomheder som en del af et større EU-projekt.

Alene i oktober måned i år har bilfabrikanterne Citröen, Peugeot, Mercedes og Nissan lanceret i alt fire nye eldrevne varevognsmodeller på det danske marked, hvilket er en vækst på 400 procent på blot få uger. Et af problemerne for udbredelsen af elbiler og -varevogne i servicebranchen er, at udbuddet ikke har været stort nok, mener Jesper Nordskilde, og derfor byder han de nye modeller velkommen.

”Siden 2011 er antallet af elbiler vokset med 100 procent om året på verdensplan. Så potentialet er der bestemt. Og nu ser det ud til, at der er kommet et gennembrud inden for varevogns-udgaverne. De store bilfabrikker er begyndt at hoppe med på bølgen, og elbilerne står ikke længere og gemmer sig et eller andet hemmeligt sted hos forhandleren”, siger han.

Få støtte til elbil

I øjeblikket er det muligt at få økonomisk støtte fra Energistyrelsen, hvis man som erhvervsdrivende er interesseret i at skifte til en eldrevet servicevogn.

Hvis du er interesseret i at købe eller lease en elektrisk servicevogn med økonomisk støtte, kan du kontakte Kathrine Fjendbo Jørgensen fra Region Hovedstadens elbilsekretariat på telefon 24823732.

Jesper Nordskilde vurderer, at lidt over en tredjedel af alle elbiler i servicebranchen tilhører el-installatørerne, som dermed har taget bedst imod de batteridrevne køretøjer. Og det kan da også give rigtig god mening at droppe diesel til fordel for batterier i netop deres branche.

”Nogle el-installatører er begyndt at se fidusen i, at det her med el-biler og el-installatører hænger sammen rent brandingmæssigt. Man får noget goodwill ud af at køre i el-varevogne, og kunderne ser mere positivt på én, fordi man kører grønt”, forklarer han.

Der er nul udledning af CO2 på en el-varevogn, og desuden er bilen lydløs, når den kører inde i byen, så støjgener er der heller ikke meget af. Køreoplevelsen er dog det bedste salgsargument for de eldrevne varevogne, mener Jesper Nordskilde.

”Den lydløse kørsel gør, at man får en lidt mere afslappet attitude i trafikken. Det er en oplevelse, man skal prøve”, siger han.

Miljøvenlig branding er vigtig
Det kan Jesper Dannisøe skrive under på. Han er afdelingsleder for De Grønne Elektrikere i Storkøbenhavn og en af de få el-installatører herhjemme, som har skiftet benzinmotoren ud med batteriet. For ham er det en helt speciel oplevelse at køre ud til sine kunder i el-varevognen.

Fordele og ulemper ved elbiler

Fordele:

Ingen registreringsafgift:
Elbiler er fritaget for registreringsafgift, og man kan derfor få mere luksusudstyr for færre penge.

Branding:
Det giver en masse goodwill at køre i elbil. Den grønne profil kan være god for forretningen, da kunderne ofte ser mere positivt på én.

Miljø:
Der er ingen udledning på en elbil. Desuden er prisen for kilowatt halvt så dyr som dieselprisen.

Ulemper:

Intet træk:
Det er ikke muligt at køre med trailer på en elbil. Lift, lad og kraner kan heller ikke fås til elbiler. 

Rækkevidde:
Umiddelbart er rækkevidden ikke noget problem, men kører man enorme afstande på en dag, er det vigtigt, at man har mulighed for at lade sin elbil op i løbet af dagen.

Pris:
Elbiler koster det dobbelte af dieseldrevne biler og ligger fra 200.000 kroner og op. I det lange løb sparer man en del ved at gå fra diesel til batteri, men ikke nok til, at bilen kan tjene sig hjem.

”Jeg sad og smilede og grinede de første par gange, jeg kørte i den. Men man skal være vågen, når man kører gennem byen tidligt om morgenen. Engang var jeg lige ved at køre en flok kinesiske turister ned. De var ude for at tage billeder og hørte mig ikke komme kørende, så de sprang næsten ud foran vognen”, fortæller han.

For De Grønne Elektrikere er den miljøvenlige branding selvfølgelig enorm vigtig, og derfor giver det også god mening at lade dieselbilerne blive stående i garagen, når man skal ud til kunderne.

”Vi er superglade for vores elbil, og kunderne er også positive over for den. Det er godt for forretningen, da det skiller os ud fra konkurrenterne”, siger han.

Det er et lille års tid siden, at De Grønne Elektrikere investerede i deres første el-varevogn. Dengang var Renault Kangoo eneste spiller på markedet. Nu arbejder firmaet på at få to nye el-varevogne af modellen Nissan e-NV200 ind i garagen.

”Missionen er, at hele firmaet skal køre i elbiler, men der går nok nogle år endnu. Vi venter på, at udviklerne laver flere modeller”, siger han.

Før man beslutter sig for at ride med på den grønne bølge, skal man dog gøre sig nogle overvejelser, mener Jesper Nordskilde fra Cowi. Med en pris på lidt over 200.000 kroner er el-varevognene næsten dobbelt så dyre som den benzindrevne ditto.

”Du kan køre for cirka halv pris i en elbil, hvis du sammenligner kilowattprisen med dieselprisen. Men man skal køre rigtig mange kilometer, før de 100.000 kroner er tjent ind. Man skal ikke skifte ud fra et økonomisk standpunkt – man er også nødt til at tænke lidt grønt”, siger han.

Rækkevidden på elbilerne kan godt være problematiske for de el- og VVS-installatører, der aflægger store afstande på en dag. En el-varevogn kan køre 120 kilometer på en optankning, og kører man længere end det, skal bilen lades op i løbet af dagen. For langt de fleste er dette dog ikke et reelt problem.

”I elektrikerbranchen kører 70 procent af bilerne under 20.000 kilometer om året. Det kan en elbil godt klare – så længe den lader op om natten. Det er en god idé at bruge elbiler til korte afstande, og bruge dieselbiler til de længere strækninger. I bund og grund handler det om god planlægning”, siger Jesper Nordskilde.

El-varevogne på markedet:

Mercedes Vito e-cell
Pris: 312.500
Batteri (kWh): 36
Rækkevidde: 130 km.*
Tophastighed: 80 km/t

______________________________________________________________________________

Nissan e-NV200
Pris: 249.875
Batteri (kWh): 24
Rækkevidde: 170 km.*
Tophastighed: 123 km/t

______________________________________________________________________________

Peugot Partner
Pris: 237.487
Batteri (kWh): 22,5
Rækkevidde: 170 km.*
Tophastighed: 110 km/t

______________________________________________________________________________

Citroen Berlingo
Pris: 255.612
Batteri (kWh): 22,5
Rækkevidde: 170 km.*
Tophastighed: 110 km/t

______________________________________________________________________________

Renault Kangoo
Pris: Fra 198.625
Batteri (kWh): 22
Rækkevidde: 170 km.*
Tophastighed: 130 km/t

______________________________________________________________________________

*Bemærk: Den oplyste rækkevidde er målt i EU’s NEDC-test, som ofte er noget optimistisk. Som tommelfingerregel skal du trække en tredjedel fra for at få den realistiske rækkevidde.

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Brødrene Dahl udvider lagerkapaciteten

Installator.dk

Selvlærende ventilation skal spare energi

Installator.dk

Heras åbner ny afdeling i Slagelse

Installator.dk

AO køber sig tættere på privatkunderne med VVSplus

Installator.dk

Danmarks første vindmøllebatteri skal aflaste elnettet

Installator.dk

Eltel vinder landsdækkende aftale Vejdirektoratet

Installator.dk

Daikin vil være blandt markedslederne på varmepumper om tre år

Installator.dk

Massivt brug af AI i det tekniske erhvervsliv

Installator.dk

Nyt partnerskab skal give el- og VVS-elever adgang til ny teknologi

Installator.dk

Ny DataHub kan give midlertidige driftsforstyrrelser

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Workshop
EET & Hikvision inviterer dig til gratis workshop i Greve eller Tilst

Hands-on workshop med fokus på Hikvision løsninger. Vi inviterer dig til en praktisk workshop med fokus på Hikvision løsninger, hvor du får mulighed for selv at arbejde med udstyret og få konkret erfaring med opsætning, konfiguration og fejlsøgning. Uanset om du ønsker at styrke din tekniske viden om NVR og kameraopsætning eller få indsigt i software og licensstruktur, får du masser af brugbar viden med hjem.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Greve & Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 2 hele kursusdage – du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
Commissioning

På dette kursus lærer du om commissioning-processen til bygninger, så du selv kan lede/deltage i en commissioning-proces uanset, om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør.

Dato

15.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

DESITEK A/S
Messe
Desitek udstiller på WindEnergy Hamburg

Glæder os til at se jer.

Dato

22.09.2026

Sted

Hamborg