01.05.2018  |  EL  |  Branchen

Energilobby kan skaffe håndværkerjob

Interesseorganisationen Synergi, som Grundfos og Danfoss er medstiftere af, vil styrke energieffektiviseringen og lægge pres på politikerne for, at det sker. Et lobbyarbejde, der kan komme håndværkerne til gode.

Interesseorganisationen Synergi, som har Danfoss og Grundfos blandt stifterne, vil lægge pres på regeringen forud for det kommende energiforlig. Og det kan vise sig at være til gavn for håndværkerne i Danmark, skriver ekstrabladet.dk.

Synergi arbejder på, at den kommende energiaftale ikke kun kommer til at dreje sig om at udvide forsyningen af grøn energi, men i lige så høj grad fokuserer på at spare på strømmen.

Læs også: Energirenovering står lavet på boligejernes ønskeliste 

”Der er massive energibesparelser og finansielle besparelser i at blive mere energirigtige, for eksempel ved at renovere offentlige bygninger eller lave besparelser på energi i industrien”, siger Kim Nøhr Skibsted, der er kommunikationsdirektør i Grundfos.

Hvis vi fortsætter med at være energirigtige, så skal vi energirenovere vores boliger, mener Kim Nøhr Skibsted. Og det vil skabe masser af jobs til håndværkerne – alt fra blikkenslagere og elektrikere til installatører, siger han.

Branchen krydser fingre for aftale
Hos erhvervsorganisationen Dansk Byggeri er man også positiv overfor initiativet, som kan have stor betydning for håndværkerbranchen. 

”Det er interessant for os, fordi der er arbejdspladser i det. Der skal produceres, monteres vinduer, foretages efterisolering og installeres energieffektive pumper og ventiler”, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen og tilføjer:

”Håndværkere i Danmark lever jo godt af, at der kommer sådan nogle produkter på markedet”.

Men direktøren frygter, at politikerne i det kommende energiforlig vil overse vigtigheden af energieffektiviseringen – både i forhold til at nå Danmarks energi- og klimamål, men i lige så høj grad glemme Dansk Byggeris medlemsvirksomheder.

”Det er ret vigtigt for mine medlemmer, at der kommer en ambitiøs aftale, så lige nu er vi forhåbningsfulde og forventningsfulde og krydser fingre for en bred aftale”, siger Michael H. Nielsen til ekstrabladet.dk.

- JJK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere