Energirenoveringer sparer staten for millioner

Bygningsstyrelsen har det seneste år gennemført gennemgribende energirenoveringer i 19 statslige kontorejendomme, der samlet giver en årlig besparelse på knapt syv millioner kroner på varme- og elregningen.

Københavns Byret er en af de statslige ejendomme, der er blevet energirenoveret. Foto: Finn Christoffersen/Bygningsstyrelsen. .

Som led i regeringens vækstplan for 2015-2016 afsatte regeringen 100 millioner kroner til energirenoveringer i statslige bygninger. Bygningsstyrelsen afsluttede på den baggrund i maj arbejdet med at energirenovere 19 statslige kontorejendomme i hele landet, der skal reducere energiforbruget i bygningerne med 15 procent. Det er blandt andet en række politistationer, de to tidligere amtsgårde i Ribe og Aarhus, Københavns Byret, Udenrigsministeriet, samt en række ministerier på Frederiksholms Kanal på Slotsholmen, der har været under behandling.

Med renoveringen er de lokaler i Københavns Byret, der lå tættest på den gamle dampcentral, ikke længere plaget af en for høj rumtemperatur. Foto: Jesper Sonne/Bygningsstyrelsen..

Energirenoveringerne betyder samlet set årlige energibesparelser på cirka fire millioner kWh, en CO2-besparelse på cirka 1.700 tons og en årlig besparelse på knapt syv millioner kroner på varme- og elregningen.

I alt er der anvendt knapt 90 millioner kroner til energirenoveringerne i de 19 ejendomme det seneste år, inklusive mindre huslejefinansierede indsatser og en fremrykning af en række vedligeholdelsesarbejder, så den daglige drift i institutionerne blev forstyrret mindst muligt.

220 energitiltag
Der er foretaget mange forskellige energibesparende tiltag. For eksempel er centralvarmeanlæg skiftet til moderne anlæg og konverteret fra gas til fjernvarme. Der er etableret automatiserede og digitale CTS-anlæg, der meget præcist kan styre og regulere eksempelvis opvarmning og ventilation. Desuden er ventilationsanlæggene fornyet eller skiftet ud flere steder. Ventilationen er meget energikrævende, og investeringer i et nyt anlæg vil ofte kunne betale sig selv hjem inden for få år. Herudover er der gennemført en lang række individuelle tiltag som energieffektive pumper, LED-belysning, udskiftning af vinduer og meget mere. I alt er der gennemført 220 konkrete energitiltag.

På hovedparten af ejendomme har Bygningsstyrelsen stillet krav til entreprenøren om at dokumentere energibesparelserne ved en række performancetest. Det vil sige gennemførelse af konkrete test og måling af de nye anlægs funktion og effektivitet, inden Bygningsstyrelsen kan modtage energirenoveringerne. Alle steder er gennemførelsen af de konkrete energirenoveringer forløbet godt, ligesom der har været et positivt og konstruktivt samarbejde om at bruge performancetesten, ifølge styrelsen.

”Entreprenøren valgte selv, hvilke investeringer der skulle gennemføres for at opnå energibesparelsen”.

Ahmad Ghadimi, projektleder i Bygningsstyrelsen

Tester ny model
Ved energirenoveringerne af de sidste ejendomme har Bygningsstyrelsen afprøvet en ny model for at opnå en garanteret energibesparelse på administrativ enkel måde. Projektleder i Bygningsstyrelsen Ahmad Ghadimi fortæller:

"Energirenoveringen af ejendommene Frederiksholm Kanal 21-27 og 26-28 samt Herluf Trolles Gade 18 blev udbudt i ét samlet projekt, hvor en totalentreprenør garanterede en samlet energibesparelse på cirka 96.000 kWh el og cirka 1,1 millioner kWh varme. Entreprenøren valgte selv, hvilke investeringer der skulle gennemføres for at opnå energibesparelsen. Bygningsstyrelsen godkendte derefter i samarbejde med de berørte statslige institutioner investeringerne. Herefter følger en periode på et år, hvor ejendommenes energiforbrug måles, og hvor energibesparelserne skal verificeres i forhold til tidligere års energiforbrug. Såfremt entreprenørens garanterede besparelse ikke opnås, kan garantisummen bruges til kompensering”.

Læs også: LED-lys kan spare butikker for 53.000 tons CO2

Et af de steder, hvor brugerne ifølge Bygningsstyrelsen er meget tilfredse med at have fået energirenoveret deres lokaler, er Københavns Byret:

"Både det nye varme- og ventilationsanlæg fungerer godt. Det er blandt andet bedre og mere effektivt at styre fremløbet i varmesystemet centralt via det nye CTS-anlæg frem for på de enkelte radiatorer. De lokaler, der tidligere lå tættest på den gamle dampcentral, er heller ikke længere plaget af en for høj rumtemperatur. Så vi er alt i alt godt tilfredse med energirenoveringen", siger energikoordinator Jesper Sonne. 

- JKK 

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Jysk Elteknik overtager El-Huset Skive

Installator.dk

Jysk Elteknik overtager El-Huset Skive

Installator.dk

Energianalytiker advarer: Gasprisen kan nå 100 euro til vinter

Installator.dk

Flagermus var tæt på at forsinke elnetprojekt med et år

Installator.dk

19.000 har fået tilskud til varmepumpe - nu er puljen næsten tømt

Installator.dk

AI-styring reducerer varmeforbruget med 30 pct.

Installator.dk

Nordomatic køber dansk specialist i bygningsautomatik

Installator.dk

Nu har de eldrevne lagt sig i spidsen

Installator.dk

EU vil gøre tekniske standarder gratis

Installator.dk

Andel overtager hele Clever efter milliardtab

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Solar Danmark
Kursus
KMO A2 certificering EN378

Vil du styrke dine kompetencer inden for køleteknik?

Dato

19.10.2026

Tid

07:30

Sted

Solar Vejen

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 certificering EN378

Vil du styrke dine kompetencer inden for køleteknik?

Dato

19.10.2026

Tid

07:30

Sted

Solar Vejen

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

19.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

Roskilde Tekniske Skole

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

21.10.2026

Tid

09:00

Sted

Roskilde Tekniske Skole

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
Få styr på fremtidens varmepumpeløsninger til erhverv/industri

Deltagerpris GRATIS

Dato

22.10.2026

Tid

08:00

Sted

Herning