Entreprenørerne i københavnsk skandalebyggeri arbejder efter regning – ekstraregningen er tæt på én milliard
Skandalerne fortsætter med at hamle ned over Niels Bohr-bygningen i København. Efter fyringen af den spanske entreprenør har opgaverne aldrig været i udbud, og de to nye entreprenører er timelønnet frem for at have en fastprisaftale – en model, der skaber bekymring hos de fremtidige lejere.
Regningen for installationerne i Niels Bohr-bygningen er endnu ikke opgjort. Foto: Bygningsstyrelsen. .
Meget tyder på, at regningen endnu ikke er opgjort i statens skandaleramte byggeri af Niels Bohr-bygningen i København. Det skriver Politiken.
For siden mediet for tre uger siden kunne berette om, at ekstraregningen for VVS- og ventilationsarbejdet efterhånden løber op i én milliard kroner, har Politiken yderligere fundet ud af, at de nye håndværkere ”arbejder i regning”. Og det er en model, der får flere parter til at frygte, at ekstraregningen slet ikke er færdig med at stige endnu.
Læs også: Niels Bohr Bygningen overskrider budgettet med mindst 160 millioner
En af dem er Københavns Universitet (KU), der efter planen skal leje sig ind i den færdige Niels Bohr-bygning.
”Det er en kæmpe transaktion at få nye entreprenører ind på sådan et byggeri, så de tager sig selvfølgelig betalt for opgaven. Vi har stillet spørgsmål til Bygningsstyrelsen om, at der arbejdes i regning, for det bekymrer også os. Vi har ikke fået andet svar, end at de godt kan styre det. Men det er ikke normalt – det udgør en risiko”, siger Anders Boe Hauggaard, ansvarlig for KU’s bygningsområde til Politiken.
Bygningsstyrelsen ønsker ikke at svare Politiken på, om ”den valgte model med at lade entreprenørerne arbejde i regning ikke skaber en væsentlig risiko for en yderligere fordyrelse”. Til gengæld udtaler styrelsen, at der netop nu foregår en granskning af Niels Bohr-projektet og statens håndtering. Undersøgelsen forventes afsluttet om kort tid.
Opgaven, der aldrig kom i udbud
Ud over de nye entreprenørers aflønningsmodel bliver Bygningsstyrelsen også kritiseret for ikke at sende millionopgaven i udbud. I stedet blev projektets eksisterende entreprenørfirmaer Aarsleff og Bravida valgt til at tage over for den fyrede spanske entreprenør, Inabensa. Og det trods styrelsen havde mulighed for at sende opgaven i et hasteudbud på 20 dage.
Bygningsstyrelsen har over for Politiken svaret på kritikken med henvisning til lovgivningen:
”Beslutningen om ikke at sende entreprisen i udbud, har Bygningsstyrelsen vurderet, er i overensstemmelse med udbudsreglerne”, skriver styrelsen i et svar til Politiken.
Læs også: Bygningsstyrelsen fyrer spansk installatør på milliardbyggeri
Den oprindelige entreprisesum med det fyrede, spanske selskab lå på cirka 200 millioner kroner. Tidligere på året opgjorde Bygningsstyrelsen værdien for at færdiggøre Inabensas opgave til at ligge på 130 millioner kroner – 90 millioner til BMS-, VVS- og ventilationsarbejde og 40 millioner til gas-, sprinkler- og kølearbejde. Bygningsstyrelsen ønsker ikke at svare Politiken på, om den anslåede pris stadig står til troende.
Byggeriet er indtil videre blevet mere end to år forsinket. Det forventes pt. færdiggjort i begyndelsen af 2019.
-CHM
