Forbrugerne forventer faglig ekspertrådgivning af installatøren

Installatøren skal ikke kun installere, men også bruge sin faglighed og rådgive, når beslutninger om et nyt badeværelse skal tages, viser ny undersøgelse.

Danske forbrugere efterspørger rådgivning fra installatøren, når badeværelset skal fornys, viser undersøgelse fra Geberit. Samtidig kommer det også frem, at mange forbrugere efterspørger produkter, der allerede er på markedet. Foto: Geberit. .

Når en forbruger skal have nyt badeværelse, er forventningen, at installatøren er inde over både salg og rådgivning – ud over det egentlige installationsarbejde. Det viser en undersøgelse, YouGov har foretaget på vegne af sanitetsproducenten Geberit.

”Undersøgelsen viser tydeligt, at mange danskere sætter stor pris på installatøren”, siger Bent Knudsen, landechef for Geberit. Han fortsætter:

”Ikke bare som én der kan montere og installere badeværelseskomponenter, men som en ekspert, der kan rådgive om alt fra materialevalg til indretning. Det er en stor tillidserklæring fra forbrugerne, men det forventes også, at installatøren er ærlig og bruger sin faglighed i rådgivningen”, siger han.

Læs også: Geberit lancerer Ifö-toilet uden skyllekant

Undersøgelsen viser, at over en tredjedel af forbrugerne synes, det er svært at træffe beslutninger vedrørende materialer og elementer. Det er altså oplagt for installatørerne at træde til som rådgivere, pointerer Bent Knudsen.

Uudnyttet salgspotentiale i berøringsfri betjening og lugtudsugning
Undersøgelsen viser endvidere, at hele 54 procent af de adspurgte er interesserede i en funktion, der fjerner dårlig lugt efter toiletbesøg. Samtidig er 49 procent interesserede i at erstatte det konventionelle skyl med berøringsfri betjening.

Begge de populære funktioner findes i dag på markedet, men det er kun henholdsvis 41 og 17 procent klar over.

”Der er et kæmpe salgspotentiale her. Berøringsfri betjening og lugtudsugning ligger højt på ønskelisten hos danskerne, men mange ved bare ikke, at de smarte funktioner allerede findes på markedet. Dermed er deres drømmebadeværelse er tættere på, end de tror”, siger Bent Knudsen.

OM UNDERSØGELSEN

  • Det er YouGov, der har foretaget undersøgelsen på vegne af Geberit.
  • Undersøgelsen omhandler forbrugernes toiletvaner og holdninger til badeværelset.
  • Den er baseret på over 1.000 interviews med forbrugere i aldersgruppen 18-74 år.

Kilde: Geberit 

Installationsarbejdet skal udføres af en professionel
En anden vigtig konklusion af undersøgelsen er installatørernes generelle vigtighed. Mens 54 procent foretrækker at få en professionel installatør til at udføre installationsopgaver i hjemmet, ønsker kun 23 procent at udføre arbejdet selv.

Læs også: Flere vil være VVS'ere

”Vi ser tydeligt, at danskerne ønsker at monterings- og installationsarbejdet på badeværelset skal udføres af en professionel. Og samtidig er det ifølge danskerne klart at foretrække, hvis den samme professionelle kan klare hele processen fra rådgivning og salg af produkterne til installation”, siger Bent Knudsen.

42 procent af de adspurgte svarede i undersøgelse, at de foretrækker at købe alle materialer og al installation samlet ét sted.

-CHM

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Supersygehus sikrer strømforsyning uden klimaskadelig SF6-gas

Ecofoss/Green:ID

Sponseret

Thoravej 29 – prisbelønnet kontorbyggeri med bæredygtig specialbelysning

Relateret indhold

13.10.2025Installator.dk

Vandmangel truer – men ingen måler på det mest basale

13.10.2025Installator.dk

Tekniske fag i høj kurs: Ledigheden blandt elektrikere og VVS’ere nær bundrekord

10.10.2025Installator.dk

Innargi lander flerårig aftale i Tyskland

10.10.2025Installator.dk

Forsvaret udbyder mia-aftale om teknisk vedligeholde og eftersyn

10.10.2025Installator.dk

Beredskabsniveau sænkes igen: Energisektoren tilbage på ”gul”

10.10.2025Avidenz A/S

Sponseret

Skal Hanne også pakke en kursus-mappe til dig?

10.10.2025SCANGRIP A/S

Sponseret

Når lys skaber succes: Deltagernes oplevelse med SCANGRIP til EuroSkills

09.10.2025CSRD+CO

Sponseret

Banker kræver ESG-data – også fra installatører

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle