23.05.2018  |  EL  |  Belysning

Klart lys over Flyvevåbnets nye helikoptere

Indhold fra partner Hvad er dette?

Belysningen må ikke være i vejen for manøvreringen af Flyvevåbnets nye helikoptere i Karup. Derudover ligner belysningen til en ny hangar mange løsninger fra det civile samfund

Der blev stillet specielle krav, da Flyvevåbnets Eskadrille 723 i Karup i Midtjylland skulle indrette faciliteter til sine nye MH-60R Seahawk-helikoptere. De supermoderne amerikanskbyggede helikoptere skal blandt andet bruges til farvandsovervågning, suverænitetshævdelse samt eftersøgnings- og redningsaktioner.

 Et af kravene var, at en forplads i forbindelse med en nyopført hangar til Seahawk-helikopterne skulle holdes helt fri for forhindringer. Den udfordring blev løst med meget kraftige LED-projektører monteret på en mast oven på hangarbygningen.

”Når en meget stor plads skal belyses med relativt få armaturer, skal de op i en stor højde, men det var nødvendigt for at holde pladsen fri for forhindringer,” forklarer Morten Struve Nielsen, projektleder hos rådgivningsvirksomheden NIRAS og tilsynsførende i forbindelse med opførelsen af den nye hangar.

Armatur med masser af lys
NIRAS har tidligere løst en række rådgivnings- og byggeledelsesopgaver for forsvaret, og i forbindelse med projekteringen af belysningen til Eskadrille 723’s faciliteter har Morten Struve Nielsen trukket på Lemvigh-Müllers team af belysningsteknikere. Det førte blandt andet til valget af et Nordic North LED-armatur på 800 watt fra producenten Lysel. Trods en massiv lysstrøm på 88.000 lumen fra armaturet, der især bruges i lufthavne, havneområder og på stadioner, skulle der fire eksemplarer til for at opnå den ønskede lysmængde på forpladsen.

Nordic North-armaturserien har alsidige monteringsmuligheder og en særlig linseteknik, der giver mulighed for en meget præcis styring af lyset. Det var afgørende for at undgå blænding i det kritiske område, hvor helikopterne skal kunne manøvreres sikkert døgnet rundt og under alle tænkelige vejrforhold.

Vægt på økonomi og holdbarhed
Indendørs i bygningen, der ud over værksted og hangar rummer undervisnings- og mandskabsfaciliteter, adskiller belysningsprojekteringen sig ifølge Morten Struve Nielsen ikke meget fra civile opgaver.

”Når man arbejder for forsvaret er der altid høje krav til sikkerhed, for eksempel i forbindelse med adgangen til byggepladsen. Men selve projekteringsarbejdet er ikke så anderledes. I lokaler som kontorer og værksteder ligner kravene til belysningsløsningen dem, der bliver stillet i andet moderne byggeri. Det vil sige stor vægt på god driftsøkonomi og lang holdbarhed, og her er LED-løsninger et naturligt valg,” fortæller han.

Ud over den udendørs belysning har Lemvigh-Müller leveret armaturer til blandt andet værksteder, undervisningslokaler og gangarealer hos Eskadrille 723 i Karup.

Mere fra Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S

www.lemu.dk

Du får hos Lemvigh-Müller et bredt og omfattende sortiment, når det gælder produkter og komponenter og kompetencer til industrien og installationsbranchen – el, vvs og ventilation.   Få dine varer fra dag til dag Vi ser det som vores opgave at hjælpe dig med at drive en god forretning. Derfor arbejder vi hele tiden på at have et effektivt og p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere