28.02.2014

Nyt krav om laboratorietest af varmepumper

Nye kvalitetskrav bliver den 1. april indført for at sikre, at varmepumper lever op til kravene om kvalitet og effektivitet i Bygningsreglementet.

Varmepumper skal fra 1. april i år være testet af et akkrediteret testlaboratorium, hvis de skal tælle med som energibesparelser i energiselskabernes energispareordning.  Det skriver Dansk Energi. 

Det nye krav bliver indført for at sikre, at varmepumpen har den lovede kvalitet og lever op til kravene om effektivitet i Bygningsreglementet.

”Det er godt, at boligejerne nu får større sikkerhed for, at de varmepumper der ydes tilskud til, også lever op til det, der kræves i Bygningsreglementet”, siger Richard Schalburg, chefkonsulent i Dansk Energi, til organisationens eget medie. 

Læs også: Dansk Energi efterlyser flere varmepumper

Kunderne kan selv sikre sig, at varmepumpen overholder kravene om energieffektivitet, ved at gå ind på Varmepumpelisten på SparEnergi.dk, som er Energistyrelsens hjemmeside til energibrugerne. 

Se Varmepumelisten her.

-TK

Mere fra redassistent@horisontgruppen.dk

redassistent@horisontgruppen.dk

  • Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation
Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere