Kursus
Materialeforståelse og komponenter til mindre byggerier
Få kompetencerne til at håndtere det korrekte valg af materialer ifm. forskellige typer af konstruktioner.
På modulet Materialeforståelse og komponenter til mindre byggerier lærer du, at foretage egenskabsanalyse af normalkonstruktioner samt at beregne og vurdere totaløkonomi på materialer og komponenter.
Desuden lærer du at formidle viden om materialers egenskaber og levetid til aktører i byggeriet.
DU LÆRER OM
På modulet vil du få undervisning indenfor disse emner, teorier og værktøjer:
- Almindelige materialeegenskaber (fx. beton, træ, murværk), herunder brandbarhed
- Levetid på materialer
- Bæredygtighed, LCA og certificeringsordninger
- Totaløkonomiske beregninger og digitale programmer
- Materialebeskrivelse ifm. bygningsdelsnotater og tegninger
- Sammenhæng mellem valg af materialer, økonomi og bæredygtighed, ud fra et byggefagligt og samfundsmæssigt perspektiv
UNDERVISNINGSFORM
Undervisningen tilrettelægges sådan, at der tages hensyn til dine muligheder for at kombinere uddannelse med arbejde.
Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, som du kan relatere til dit job. Det betyder, at du kan udvikle dig i dit professionelle arbejdsliv, samtidig med du læser på uddannelsen. Du vil opdage, at du kan bygge oven på din egen erfaring, opdage nye vinkler sammen med medstuderende og ikke mindst anvende din nye viden straks, du er tilbage på jobbet.
MÅLGRUPPE
Uddannelsen er målrettet ansatte i bygge- og anlægsbranchen, der ønsker at opdatere sine kompetencer indenfor det byggetekniske område.
OPTAGELSESKRAV
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
- Relevant uddannelsesbevis eller svendebrev
- CV med relevant erhvervserfaring
RELEVANT UDDANNELSE
- En gennemført erhvervsuddannelse
- Grunduddannelse for voksne
- Gymnasial uddannelse
- eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.
RELEVANT ERHVERVSERFARING
Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:
- Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
- Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en REALKOMPETENCEVURDERING. Kontakt vores STUDIEVEJLEDER, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.