30.01.2018  |  VVS  |  Branchen

Ny VVS’er overtager Chr. Fentz & Søns lokaler

Frost VVS er flyttet fra Vester Åby til Faaborg efter overtagelsen af konkursramte Chr. Fentz & Søns lokaler.

I 45 år drev Hans Frost et VVS-firma i Vester Åby, inden sønnen, René Frost, overtog det i 2012, skriver fyens.dk. Nu har firmaet, der har eksisteret i over 50 år, forladt Vester Åby og er rykket til Faaborgs nordlige industrikvarter, hvor man har overtaget konkursramte Chr. Fentz & Søns bygninger:

”Den 6. december hørte jeg tilfældigt, at Chr. Fentz & Søn skulle lukke. 15. december skulle vi være ude af lejemålet i Vester Åby. Så vi fik flyttet hele firmaet på den korte periode”, siger René Frost til fyens.dk.

I alt fulgte fire svende, en lærling og en kontordame med fra Vester Åby, og så har Frost VVS overtaget en svend og en lærling fra Chr. Fentz & Søn.

Som nabo til Faaborg Farvehandel har Frost VVS hele 500 kvadratmeter til rådighed, og firmaet er stadig i gang med at komme helt på plads.

Chr. Fentz & Søns gamle showroom har virksomheden imidlertid ikke brug for, hvorfor man lige nu er i gang med at omdanne lokalet til lagerlokale.

Læs også: Faaborg-VVS'er går konkurs

Uddannelsen hjalp ejer på vej
46-årige René Frost er uddannet VVS-tekniker og havde i 14 år været ansat i firmaet Calwin, inden han overtog sin fars firma tilbage i 2012.

Hos Calwin arbejdede han med udvikling af software til VVS-branchen:

”Hvis jeg ikke havde haft uddannelsen som VVS-tekniker, ville jeg ikke have kastet mig ud i det her. Uddannelsen giver en bedre teknisk indsigt for eksempel i forhold til at lave beregninger”, siger René Frost til fyens.dk og fortsætter:

”Det atypiske ved vores firma er, at vi også arbejder med gas-service. Det er der ingen af de andre i Faaborg, der gør. Derudover arbejder vi selvfølgelig med oliefyr, fjernvarme og så videre”.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere