Slip for at bygge dine egne højsikkerhedseltavler

Lemvigh-Müller sælger nu færdigmonterede højsikkerhedseltavler, der skal gøre det nemmere for installatørerne at sælge en højere brandsikkerhed.

Færdigmonterede højsikkerhedseltavler skal gøre det lettere for installatører at sælge høj sikkerhed mod elbrande til kunderne. PR-foto..

Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller har sendt en ny færdigmonteret højsikkerhedseltavle på markedet, der skal mindske brandrisikoen i hjemmet. 

Det har ifølge Lemvigh-Müller hidtil ikke været muligt for el-installatører at tilbyde deres kunder en lignende beskyttelse mod brande, der opstår som følge af gnister i installationer eller apparater. Medmindre installatørene tog sagen i egen hånd og byggede en tavle.

”Sikkerhed er en stadig vigtigere parameter, når familier træffer købsbeslutninger. De vælger de sikreste biler og sørger for, at børnenes legetøj er sikkert at bruge, og at de husker cykelhjelmen. Derfor tror vi på, at husejere, der står foran en renovering af de elektriske installationer eller måske skal bygge helt nyt hus, vil være interesserede i, at elsikkerheden bliver så høj som muligt”, siger Michael Lind Schmidt, salgsdirektør i forretningsområdet el-installation hos Lemvigh-Müller.

Læs også: Vi bygger nyt og renoverer på livet løs

Grossisten bliver derved den første danske leverandører af en færdigmonteret sikkerhedstavle, der er en videreudvikling af de boligtavler, der allerede findes.

Brandsikkerhed skal vægtes højere
Ifølge Michael Lind Schmidt har travlhed i byggesektoren været med til at sætte sikre elinstallationer i boliger i skyggen.

”Mange installatører vil gerne tilbyde deres kunder mere sikre installationsløsninger. Men i en tid med knaphed på kvalificeret arbejdskraft er det ikke så overraskende, at de foretrækker at lade deres ansatte installere de standardtavler, der er til rådighed, frem for at sætte dem til at bygge højsikkerhedseltavler hjemme på værkstedet. Derfor tror vi også på, at installatørerne vil tage godt imod muligheden for at tilbyde deres kunder en færdigmonteret tavle med høj sikkerhed”, siger Michael Lind Schmidt.

Læs også: Regler for brandsikring udfordrer producenter og installatører

Hos Lemvigh-Müller mener man, at der længe har været en efterspørgsel blandt installatører på netop sådan et produkt.

Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange brande i Danmark, der skyldes gnistdannelse. Men i Tyskland, hvor elinstallationerne og typen af el-apparater i hjemmene ligner forholdene herhjemme, anslås det, at dannelse af gnister er årsag til hver fjerde brand i boligen.

Den nye tavle har indbygget grinstdetektion og transientbeskyttelse, oplyser Lemvigh-Müller i en pressemeddelelse. 

- EST

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

20.12.2024GN Belysning A/S

Sponseret

Elegant loftarmatur

20.12.2024Installator.dk

Politisk aftale sikrer hurtigere udbygning af elnettet

19.12.2024Alcadon ApS

Sponseret

[SIDSTE CHANCE: Deltag i dag] Glædelig jul & åbningstider

19.12.2024Installator.dk

Dyb krise i Better Energy sender selskabet i rekonstruktion

19.12.2024POWER TECHNIC ApS

Sponseret

Fleksibel 20W DC/DC konverter til Tog og Industri

18.12.2024Alcadon ApS

Sponseret

[VIND DEN!] Hvad kan den fede Milwaukee MP3-radio fra Jetting egentlig?

18.12.2024Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

18.12.2024Installator.dk

Brugte elbilbatterier får nyt liv på Rønne Havn

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle