Schneider Electrics ESCO-forretning skaber vækst

Det skaber vækst at renovere energivenligt, kan Schneider Electric konstatere. Virksomheden, der blandt andet har samarbejdet med Middelfart Kommune, omsætter i dag for 800 millioner kroner.

Schneider Electrics energioptimerende renoveringer inden for blandt andet vand, varme og el har skabt en omsætning på 800 millioner kroner - virksomheden forventer selv, at det tal vokser med 80 procent inden for få år. Foto: Schneider Electric. .

Om ESCO

ESCO står for Energy Service COmpanies og er en samarbejdsform til at opnå energibesparelser i bygninger. Tankegangen i ESCO er simpel; de midler, der er bundet i en given ejendom i form af energiforbrug, kan reduceres, og reduktionen af energi betaler for optimering af ejendommens energiforbrugende installationer. 

Det unikke ved ESCO som samarbejdsform er, at den private ESCO-partner garanterer for, at de fundne energibesparelser bliver udført. Hvis ikke de garanterede besparelser bliver opnået, kompenserer ESCO-partneren for de manglende energibesparelser med et beløb, der svarer til forskellen op til de garanterede energibesparelser.

Kilde: Bygningsstyrelsen 

I de senere år har Schneider Electric formået at skabe stigende vækst ved at tilbyde energibesparende renoveringer og installationer. Den såkaldte ESCO-model, der står for Energy Service Company, har vist sig så indbringende, at Schneider Electric i dag har en omsætning på 800 millioner kroner, skriver Børsen.

"Vi sidder i dag på en tredjedel af markedet, og jeg vurderer, at vi de kommende tre år vil se nye projekter for samlet to mia. kroner. Med minimum en tredjedel til os kan vi se frem til ny vækst på godt 600 mio. kroner eller det samme som plus 80 procent i forhold til i dag. Det kan kun betyde et pænt antal nye arbejdspladser", siger Casper Højgaard, salgschef hos Energy & Sustainability Services hos Schneider Electric, til Børsen.  

Vigtigt samarbejde med Middelfart Kommune
Casper Højgaard fortæller endvidere, at særligt et samarbejde med Middelfart Kommune har været med til at styrke ESCO-forretningen.

Samarbejdet startede i 2007, og siden da er 97 bygninger blevet renoveret efter ESCO-modellen. Renoveringerne omfatter blandt andet energiovervågningssystemer, behovsstyring, optimerede varmesystemer, nye ventilationsanlæg, ny belysning og vandspareindsatser.

I alt har Middelfart Kommune brugt cirka 40 millioner kroner på projektet. Med Schneider Electrics garanterede, årlige energireduktion på 21 procent lander den årlige besparelse i kroner og øre på knapt fire millioner kroner. Det betyder, at kommunens investering er tjent ind på 11 år.

”Vi så det som en oplagt mulighed for at gøre det rigtige”, fortæller Middelfarts borgmester, Steen Dahlstrøm, til Børsen. Han fortsætter:

”Vi skal altid bruge skattekronerne ansvarligt. Med ESCO-modellen eliminerede vi risikoen ved at kaste os ud i så stort og komprimeret et projekt, det er at energirenovere 97 bygninger på to år. Var vi gået den traditionelle vej, havde det taget meget, meget længere tid at nå hertil. Og når vi nu kan opgøre den endelige besparelse, så vil jeg ikke tøve med at kalde det en stor succes”.

Læs også: Schneider Electric opgraderer FUGA

Schneider Electric har i dag 30 ansatte og er i gang med flere end 14 større ESCO-projekter. Indtil nu har selskabets primære fokus været på kommunerne, men regionerne er også begyndt at fylde i kundeporteføljen:

"Vi har allerede ESCO-samarbejder med to hospitaler i Region Midtjylland, og nu er Region Hovedstaden klar til at investere 1 mia. kroner i ESCO-projekter, og Region Sjælland er sandsynligvis på vej med lignende projekter på deres hospitaler", siger Casper Højgaard.  

-CHM

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Schneider Electric A/S

Sponseret

Når overskudsvarme skal skabe reel værdi

Installator.dk

Andel overtager hele Clever efter milliardtab

Installator.dk

OK vil etablere 70 batterianlæg uden nye nettilslutninger

Installator.dk

Populært akkord-værktøj har fået nye funktioner

Installator.dk

Lindab lancerer ventilationskanaler med lavere CO2-aftryk

Installator.dk

Varmepumper vinder frem: Danske hjem skar ned på olie og gas

Installator.dk

Ny platform skal gøre det lettere at få anlæg koblet på elnettet

Installator.dk

Tidligere folketingsmedlem bliver direktør for brintorganisation

Installator.dk

Regeringen vil skære op til to år af elnetprojekter

Installator.dk

200 mio. kr. skal styrke udbygningen af fjernvarme

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Solar Danmark
Kursus
KMO A2 certificering EN378

Vil du styrke dine kompetencer inden for køleteknik?

Dato

19.10.2026

Tid

07:30

Sted

Solar Vejen

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 certificering EN378

Vil du styrke dine kompetencer inden for køleteknik?

Dato

19.10.2026

Tid

07:30

Sted

Solar Vejen

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

19.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

Roskilde Tekniske Skole

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

21.10.2026

Tid

09:00

Sted

Roskilde Tekniske Skole

Elsikkerhed.dk
Kursus
L-AUS Ajour - Virtuelt kursus

Hold din viden om L-AUS ajour - hvert år.

Dato

21.10.2026

Tid

13:00

Sted

Virtuelt via Microsoft Teams