Skybrud skaber travlhed hos installatører

Der falder nu så meget klimaskabt regn, at kommunerne må investere milliarder i bassiner, pumpestationer og kloakker. Installatørfirma oplever derfor betydelig vækst inden for klimatilpasning.

Der falder nu så meget klimaskabt regn, at kommunerne må investere milliardbeløb i opgradering af kloakker og andre anlæg. Foto: Ole Hartmann Schmidt. .

Alene i Aarhus er der sidste år brugt flere hundrede millioner på klimatilpasning i form af bassiner, pumpestationer og udvidelse af kloakkapaciteten. Foto: Ole Hartmann Schmidt. .

For 30 år siden kunne de kommunale vandselskaber koncentrere sig om at levere drikkevand og rense spildevand; men i dag udgør håndtering af klimaskabt nedbør en betydelig og stadig stigende del af aktiviteterne. Det landsdækkende installatørfirma Aura Installation, der er en del af Aura Energi, har specialiseret sig i at hjælpe kommunerne med omkostningseffektiv klimatilpasning og oplever derfor markant vækst.

Læs også: Energivenlige huse risikerer overophedning

”I de seneste år har vi oplevet en fordobling af aktiviteterne inden for klimatilpasning, herunder etablering, renovering, automatisering og servicering af pumpestationer, renseanlæg og opsamlingsbassiner”, fortæller Thomas Vraa Baiemler, afdelingschef hos Aura Installation, der også er dybt involveret i ressourcebesparende aktiviteter som energirådgivning og montering af solcelleanlæg.

Automatiseret beredskab
Også det kommunale forsyningsselskab Aarhus Vand har fået travlt med klimatilpasning. Selskabet håndterede i 2014 over otte milliarder liter regnvand og står nu klar til at hjælpe kolleger i andre kommuner. I samarbejde med Aura Installation har Aarhus Vand automatiseret beredskabet for vandafledning ved skybrud. Gennem et EU-støttet projekt er der opstillet radarer, der måler nedbørsmængderne og automatisk sørger for tømning af bassiner og aktivering af pumpestationer ved skybrud.

Læs også: LED-gadelygter kan ikke klare dansk vejr

<p>”I de seneste år har vi oplevet en fordobling af aktiviteterne inden for klimatilpasning, herunder etablering, renovering, automatisering og servicering af pumpestationer, renseanlæg og opsamlingsbassiner”. </p>

Thomas Vraa Baiemler, afdelingschef hos Aura Installation

”Ikke alene kommer der mere vand ovenfra, men samtidig vokser byområderne fortsat, og miljøkravene bliver stadig skrappere. Nye udstykninger rundt om byerne nødvendiggør etablering og renovering af pumpestationer, så oversvømmelser undgås. Integration og automatisering af vandhåndteringsanlæg har i de seneste år udviklet sig til et stort forretningsområde for os”, siger Thomas Vraa Baiemler.

Ny, men stor udfordring
Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor på Institut for Vand og Miljøteknologi hos Danmarks Tekniske Universitet, er man først i det seneste årti begyndt at forholde sig til den klimaskabte monsterregn.

”Der kan på to timer falde 100 millimeter vand over få kvadratkilometer i byerne, og så har man et problem. Førhen forventede man, at en kloak kunne holde mellem 60 og 100 år; men først for godt ti år siden begyndte man at dimensionere efter voldsommere regnskyl og større byer. Så mange kloakker, der teknisk kunne fungere indtil 2060, bliver i praksis for små inden da. Det kommer til at koste adskillige milliarder, selvom man sideløbende intensivt arbejder med andre metoder til at håndtere voldsomme regnskyl i byerne”, fastslår professoren.

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Følger du installationsreglerne for sikringselementer i boligtavler?

Techem Danmark A/S

Sponseret

Spar på ressourcerne - anbefalingen er, sæt forbrugsmåling op hurtigst muligt i projekterne

Relateret indhold

22.08.2025Installator.dk

Inddragelse skaber tilfredshed hos arbejdsmarkedets parter

22.08.2025Installator.dk

Danmark mangler arbejdskraft – nu har regeringen åbnet døren

22.08.2025Installator.dk

Andel samler kræfterne: Fusionerer selskaber og satser på mia-investeringer

20.08.2025Installator.dk

Brødrene Dahl investerer i nyt logistiksystem for at nedbringe fejlleverancer

20.08.2025Installator.dk

Johannes Fog bliver en del af XL-BYG

19.08.2025Installator.dk

Brødrene Dahl henter profil fra Lemvigh-Müller

18.08.2025Installator.dk

AO Johansen løfter forventningerne efter stærkt kvartal

15.08.2025Installator.dk

Brandsikkerhed i solcelleanlæg udfordret

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle