09.08.2018  |  EL  |  Energi

Sommervarmen tænder op under solcellesalget

Det solrige vejr har øget efterspørgslen på solceller. Nogle virksomheder oplever, at omsætningen er vokset med 30 procent.

De mange solskinstimer har givet danskerne lyst til at investere i grøn energi.

En af de solcellevirksomheder, som har oplevet øget efterspørgsel på solceller er KlimaEnergi.

”Vi har været kimet ned i en periode, hvor der normalt er meget stille”, siger direktør og ejer Alex Pedersen til Licitationen.

Normalt er sommerferien så stille, at de i KlimaEnergi overvejede at holde ferielukket for en periode.

Læs også: Solceller producerer mindre i varmen 

Det er han glad for, de ikke gjorde, da antallet af henvendelser har været mere end fordoblet i forhold til sammen periode de tidligere år.

Og den høje efterspørgsel vil brødføde firmaet med en omsætning, der er 20 til 30 procent højere end den fra sidste år, vurderer direktøren.

Lysten til at investere i solceller skyldes ikke kun det gode vejr, men også at politikerne og borgerne generelt har fået et mere positivt syn på solenergi, mener Alex Pedersen.

Den forklaring kan man nikke genkendende til hos ATsolar.

Nicolai Faaborg Andresen, der er administrerende direktør i virksomheden, har oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra boligforeninger i løbet af sommeren.

”Vi har gang i fem forskellige boligforeninger nu, og det drejer sig altså om virkelig mange lejligheder”, siger han.

Han fortæller desuden, at det solrige vejr har gjort, at solceller i år producerer 40 procent mere energi, end vi så sidste sommer.

-JJK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere