Værktøjsvogne med system effektiviserede indkøb og gav bedre trivsel hos travle maskinbyggere

Både den daglige produktion og indkøb af håndværktøj er blevet lettere, efter maskin- og systemløsningsleverandøren Marel har indført standardiserede værktøjsvogne i samarbejde med Lemvigh-Müller.

Håndværkere, montører og teknikere kan have meget klare præferencer i forhold til deres personlige håndværktøj.

Det kan gøre det besværligt og tidkrævende for virksomhedens indkøbere, når nedslidt, ødelagt eller bortkommet værktøj skal erstattes, eller når der skal købes ind til nyansatte.

Virksomheden Marel, der leverer integrerede systemer samt standardiserede maskiner og løsninger til fødevareindustrien, løste den udfordring med et standardiseret koncept for mobile værktøjsvogne. Vognene kommer komplet udstyrede med alt det håndværktøj, virksomhedens teknikere har brug for. Teknikerteamet har selv været med til at sammensætte værktøjssortimentet i samarbejde med Lemvigh-Müllers forretningsområde Industri, der arbejder tæt sammen med kunderne om individuelt tilpassede samhandels- og logistikløsninger.

Bedre trivsel og højere effektivitet

Resultater er bedre trivsel, mindre spildtid samt en hurtigere og mere effektiv indkøbsproces. Det er både en fordel i forhold til den daglige produktion, og når en nyansat tekniker skal sættes i gang, konstaterer Thomas Lund Jakobsen, Operations Manager på Marels produktionsanlæg i Støvring i Nordjylland.

”Vi har fået en rigtig god og standardiseret værktøjsløsning, som matcher vores teknikeres opgaver hele vejen rundt. Det betyder blandt andet, at vi kan bestille en komplet udstyret værktøjsvogn til en ny tekniker på ét varenummer hos Lemvigh-Müller og få den leveret dagen efter,” fortæller han.

Let at genbestille værktøj

Marels værktøjsløsning til sine teknikere er baseret på en Bahco-værktøjsvogn i en udførelse, der kan holde til hårdt dagligt brug i en travl industrivirksomhed. Den er udstyret med solide, vippesikrede udtræksskuffer med formskårne indlæg, så alt værktøj har sin præcise plads. Her er værktøjets individuelle bestillingsnummer trykt, så det er let at genbestille nedslidt, ødelagt eller bortkommet værktøj. En enkelt skuffe er disponibel til værktøj efter teknikernes individuelle ønsker, og alle værktøjsvogne er udstyret med holder til laptop-computer og lås, som kun kan åbnes ved hjælp af teknikerens personlige nøglekort.

Stigende interesse for indkøbsoptimering

Hos Lemvigh-Müller oplever Michael Nørgård Christensen, Key Account Manager i forretningsområdet Industri, stigende interesse for ideer og koncepter, der kan frigøre ressourcer og være med til at udvikle virksomhedernes egen organisation.

”Leverandørstyret lager har udviklet sig fra traditionel sourcing og lagerdrift til et strategisk aktiv, der er med til at styrke virksomheders konkurrencekraft, og det er der stor interesse for at sætte i spil. For eksempel i form af specialtilpassede løsninger som færdigpakkede kit med reservedele og komponenter eller som her, præcist tilpassede værktøjskits. Dertil kommer velkendte driftsmæssige fordele som hurtigere indkøb og reduceret lagerbinding uden at gå på kompromis med leveringssikkerheden,” siger han.

Marel har indtil videre anskaffet 14 værktøjsvogne. De sikrer, at virksomhedens teknikere altid har det relevante værktøj ved hånden. Erfaringerne er så gode, at Marel overvejer en værktøjskuffertløsning efter samme princip for sine rejseteknikere, der servicerer maskiner og anlæg i en lang række lande.

Læs mere om indkøbsoptimering.

Mere fra...

10.04.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller skærer ned på emballagen sammen med producent og installatør

01.03.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

VAERK – konkurrencedygtig belysning til dine krævende opgaver og projekter

28.02.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller flytter ESG fra tanke til handling

26.10.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Monteringsvenligt og alsidigt brandmateriel beskytter Danmarks største parkeringshus

28.03.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Værktøjsvogne med system effektiviserede indkøb og gav bedre trivsel hos travle maskinbyggere

07.11.2022Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Vi er din videnspartner på bæredygtighed