1KOMMA5° er Danmarks nye kraftcenter inden for grøn energi

Europas førende energi- og softwarevirksomhed, 1KOMMA5°, er officielt landet i Danmark i 2024. Den dansk-tyske virksomhed skaber teknologiske løsninger, der optimerer udnyttelsen af grønne energikilder. Dette gør det enkelt og attraktivt for alle, at bidrage til en bæredygtig og grøn fremtid.

Foto: 1Komma5

Et strategisk opkøb og udvidelse

Rasmus Christiansen, der er administrerende direktør i 1KOMMA5° Danmark, udtaler, at det er et stort ønske for virksomheden, at gøre det enkelt og attraktivt for alle, at bidrage til en grønnere verden.


“Det handler simpelthen om at gøre et stort og komplekst emne til noget simpelt og forståeligt. Det skal ikke være en besværlig opgave, at gøre det rigtige. Det skal være nemt”, siger Rasmus.

Som Europas hurtigst voksende virksomhed inden for grøn energi, opkøbte 1KOMMA5° sidste år Viasol A/S. Dette har gjort, at en af Danmarks førende solcelleleverandører nu er blevet styrket i en sådan grad, at ambitionsniveauet naturligvis også er steget.

“Dette opkøb giver os større kapacitet til at udvikle og sprede solceller til både private og erhverv i Danmark”, siger Rasmus og fortsætter:


“Vores værdier og mål er sammenfaldende med 1KOMMA5°. Der er fokus på innovation og det er passioneret. Samarbejdet føles derfor helt naturligt for os, og derfor må man kalde det en “no-brainer”-beslutning.



Fokus på bæredygtig produktion


En vigtig faktor for 1KOMMA5° Danmark er bæredygtighed og ordentlige arbejdsforhold. Dette gør 1KOMMA5° blandt andet ved kun at sælge paneler, der er blandt de bedste på markedet inden for det, man kalder EBT (Energy Payback Time). Dette betyder, at den tid, der går fra at panelet er opsat til at CO2-udledningen fra produktionen er “tjent hjem”, er blandt de laveste på markedet for solceller. Dette kombinerer 1KOMMA5° med et ukueligt fokus på værdikæden, hvor man, fra udvinding af råmateriale til produktet er hos forbrugeren, sikrer ordentlige arbejdsforhold, så den danske befolkning ikke skal gå på kompromis for at blive bæredygtige.



En del af noget større


Rasmus Christiansen og Christoffer Ovesen grundlagde Viasol i 2011 med en fascination for solceller og en vision om at gøre det let for danskerne at investere i grøn energi. "Sollys, der rammer en celle og genererer strøm uden en motor, er fascinerende. Vores vision var at gøre det let for danskerne at bidrage til en grønnere verden og samtidig få en god investering," forklarer Rasmus Christiansen.

Foto: 1Komma5

Udvikling og innovation i højsædet


Fusionen med 1KOMMA5° har givet Viasol bedre muligheder for udvikling af nye teknologiske løsninger og et udviklingscenter i Berlin. "Sammen kan vi nå vores mål hurtigere og bringe bæredygtig energi til flere danske husstande og virksomheder," siger Rasmus Christiansen.

 

Intelligent Energistyring: Heartbeat


Med opkøbet af Viasol, indtager 1KOMMA5° en stærk position på det danske marked og introducerer deres intelligente energiløsning, Heartbeat. Denne løsning integrerer solcelleanlægget med husets batteri, varmepumpe og elbil-lader og forbinder dem direkte med elbørsen Nord Pool AS. Heartbeat forudsiger elpriser og solcelleproduktion, hvilket optimerer husstandens forbrug.
 


Automatiseret besparelse og CO2-reduktion


Heartbeat-systemet styrer automatisk strømfordelingen fra solcelleanlægget, husbatteriet og elnettet, hvilket sikrer den billigste og grønneste strøm til husstanden. "Heartbeat overvåger og styrer alle husstandens grønne enheder ved hjælp af machine learning og AI," forklarer Rasmus Christiansen. Dette reducerer husstandens CO2-aftryk og elregning uden at brugeren skal gøre noget aktivt.

Faktaboks

1KOMMA5° er grundlagt af entreprenører og tidligere Tesla og Sonnen, med Philipp Schröder som omdrejningspunkt. Fokus er at skabe en markedsførende, europæisk hard- og software-platform, der kan konvertere 500.000 husstande om året til at blive CO2-neutrale.

Med kapital i ryggen fra bl.a. Porsche Ventures, Norrsken og andre store investorer, er 1KOMMA5°s målsætning om at fremskynde den grønne omstilling i bygningsmassen og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Heartbeat, deres IoT-energiløsning, giver kunder mulighed for at optimere deres brug af grønne energikilder og deltage aktivt i energimarkedet. 

1KOMMA5° annoncerede d. 17. januar sine foreløbige tal for 2023. Omsætningen er mere end fordoblet med 122% til omkring 460 millioner euro i 2023 sammenlignet med 206 millioner euro i 2022.

Den dansk-tyske virksomhed forbliver altså yderst rentabel i sit andet regnskabsår, på trods af at have investeret et tocifret millionbeløb (euro) i egen udvikling af produkter og software. Driftsresultatet (EBIT) er mere end fordoblet fra 19 til knap 50 millioner euro på et enkelt år.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Energioptimering og grøn omstilling

Øget omsætning, besparelser for kunden og mindre CO2 udledning. Fokus på energioptimering af alle slags er en win-win-win case.

Fokus på grøn omstilling og højere energipriser har for alvor fået udbuddet af produkter til energioptimering til at boome. Hvad enten det drejer sig om reduktion af energien i vandbårne varmeinstallationer eller styring af elforbruget er der hjælp at hente. 

Læs meget mere om de forskellige muligheder og om de virksomheder, der udbyder dem, i dette tema om Energioptimering og Grøn omstilling.

10.06.20241KOMMA5° Danmark

Sponseret

Hvordan revolutionerer Heartbeat det danske energimarked?

10.06.20241KOMMA5° Danmark

Sponseret

1KOMMA5° er Danmarks nye kraftcenter inden for grøn energi