2022 blev et dyrt men også grønnere energiår
I et år, hvor energi blev dyrere, og energiproducenter i hele Europa blev udfordret af krig, uheld og vejrlig, står en god nyhed tilbage: Strømmen var i 2022 grønnere end året før.
Ulykkerne stod i kø i 2022. Rusland gik i krig i Ukraine. Forsyningen af russisk naturgas til Europa blev kraftigt reduceret. Der manglede vand til vandkraftværkerne. Atomkraftværker i flere europæiske lande var lukket ned på grund af reparationer, eller fordi de manglede vand til køling, Prisen på træpiller gik gennem loftet. Mangel på energi førte til stærkt forhøjede priser på strøm, men en enkelt god nyhed står tilbage: Vores produktion af strøm belastede ikke klimaet mere, end den gjorde året før. En gennemsnitlig kilowatt-time i stikkontakten udledte 132 gram CO2 i 2022. Det er lavere end i 2021, viser en foreløbig opgørelse fra Green Power Denmark.
”Aldrig har vi oplevet et år, hvor energisektoren stod med så mange udfordringer på samme tid. Det førte i perioder til ekstremt høje priser på strøm, og det har desværre givet både virksomheder og almindelige forbrugere økonomiske problemer”, siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark.
”For at kompensere for den manglende naturgas og den lavere produktion af både vandkraft og atomkraft, har kraftværkerne i Europa øget forbruget af kul. Det har været et spørgsmål om at sikre, at forbrugerne har strøm i stikkontakten. Men samlet set har det ikke ført til mere CO2-udledning fra elforbruget i Danmark. Tværtimod var strømmen grønnere end året før, og det er glædeligt”, siger Kristian Jensen.
Andelen af CO2-neutral strøm var på 80 procent 2022. Vi fik 48 procent af vores strøm fra vindmøller, 6 procent fra solceller, 16 procent fra biomasse, 8 procent fra vandkraft og 2 procent fra atomkraft. De resterende 20 procent blev produceret af kul, naturgas og fossilt affald (for eksempel plastik, som betragtes som fossil energi).
”Den store produktion af vedvarende energi fra især solceller og vindmøller er den primære årsag til, at CO2-udledningen ikke er steget. Vindmøller og solceller har aldrig produceret så meget, som de gjorde sidste år, og intet andet land i verden får dækket så stor en del af sit elforbrug af vinden og solen. Det kan vi med god grund være stolte af”, siger Kristian Jensen.
Læs også: Producentbetaling vil bremse den grønne omstilling
De usikre tider på elmarkedet de seneste år har fået CO2-udledningen fra elproduktionen til at stagnere. Men hvis vi går lidt længere tilbage, er der sket et voldsomt fald i udledningen. I 2018 udledte vi 193 gram CO2 pr. kWh – altså 53 procent mere end i dag.
”Den udvikling vil uden tvivl fortsætte. Hvis 2023 udvikler sig mere normalt, vil CO2-udledningen falde allerede i år. Og hvis det nye folketing vil fjerne forhindringerne, så vi har mulighed for at gennemføre de planer, der er lagt for udbygningen med vedvarende energi, vil elproduktionen blive næsten helt CO2-neutral inden 2030”, siger Kristian Jensen.
Senere på året kommer Energinet med en endelig opgørelse over CO2-udledningen fra produktionen af el.
- PiB