44 robotter skal effektivisere Saniståls lager i Billund

Sanistål har indgået en aftale med Element Logic om levering af et stort og højteknologisk AutoStore-robotlager. Investeringen vil effektivisere Saniståls lager og skabe plads til fortsat vækst.

Det fuldautomatiserede lager i Billund vil bruge mindre energi og dermed blive mere bæredygtigt. Foto: Sanistål A/S..

Et nyt fuldautomatisk robotlager vil i 2021 øge automatiseringsgraden betydeligt på Saniståls centrallager i Billund. Sanistål har netop valgt at indgå en samarbejdsaftale med Element Logic om leveringen af det store AutoStore-robotlager, som vil fremtidssikre lageret og skabe plads til fortsat salgsvækst.

”AutoStore er den mest højteknologiske lagerløsning på markedet, og det passer rigtig godt til vores centrallager i Billund, fordi det er en meget fleksibel og kompakt løsning, som vi nemt kan skalere i takt med, at vi vækster”, siger Christian B. Lund, Adm. direktør i Sanistål, i en pressemeddelelse.

Læs også: Socialt ansvar på Brødrene Dahls centrallager i Randers

AutoStore anlægget kommer til at bestå af 44 robotter, som vil håndtere 55-60% af vareflowet på centrallageret. Udover at få en fleksibel og fremtidssikret lagerløsning er der mange andre fordele ved at investere i et AutoStore-robotlager.

”Driften på vores centrallager bliver mere effektiv, og vores kunder får en højere kvalitet og leveringssikkerhed. Derudover understøtter AutoStore vores bæredygtige dagsorden, idet anlægget bruger markant mindre energi sammenlignet med vores nuværende drift, og det belaster derfor miljøet mindre”, siger Stephan Schuler, Supply Chain direktør i Sanistål.

Samarbejdspartneren Element Logic har stor erfaring med at levere kundetilpassede AutoStore-løsninger til centrallagre, og Managing Director Denmark Nikolaj Bjørn Eriksen glæder sig til det fremtidige samarbejde med Sanistål:

Læs også: Intelligensen stiger i danske hjem

”Det er et interessant og stort projekt for os, som vi glæder os til at komme i gang med. Det er vigtigt for os, at vi nu indgår i et partnerskab med Sanistål, hvor vi fremover løbende vil optimere og forbedre anlægget, så det hele tiden passer til Sanistål behov”, siger han.

Sanistål tager robotlageret i drift i september i år.

- KCP

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle