5 ting du bør vide, før du investerer i en ny bruser

Går du med tanker om at købe en ny bruser, er der et par ting, du bør være opmærksom på, så du sikrer dig, at du kommer hjem med det helt rigtige. Læs med her og få fem gode råd til, hvad du særligt bør holde øje med for at slippe for unødvendige huller i væggen, fejlkøb og det mest miljøvenlige valg.

Termostaten – Et vigtigt valg for komfort

En termostat giver dig sikkerhed og komfort under bruseren, da den justerer temperaturen, hvis eksempelvis det kolde vand forsvinder, hvilket kan opleves i nogle etageejendomme, når andre åbner for vandet. På den måde sørger termostaten for, at du undgår at blive skoldet. Samtidig har de fleste termostater en indbygget skoldningssikring, hvilket er et godt og børnesikkert valg til bruseren.

Ved at vælge et brusesystem med en termostat, hvor temperatur og styrke er placeret separat, kan du også reducere dit vandforbrug, fordi den kan ”huske” din tidligere indstillede temperatur, næste gang du skal i brusebad. Dermed skal du hverken bruge tid eller vand på at finde den perfekte temperatur hver gang.

GROHE Grohterm 1000 Performance termostat. .

Brusestangssættet – sådan undgår du yderligere huller i væggen

Hvis du skal udskifte dit brusestangssæt og ikke kender afstanden mellem de eksisterende huller i væggen, så kan du med fordel vælge en model som har ophæng med en justerbar afstand. På den måde undgår du at give dig selv et unødigt stort arbejde med at lappe og bore nye huller i dine badeværelsefliser eller fuger.

Er du alligevel i gang med at udskifte et gammelt brusesæt, er det også værd at overveje, om du skal opgradere din bruser eller prøve noget nyt. Brusesæt fås i mange varianter med hovedbruser, håndbruser, forskellige strålemønstre og des lige. Mulighederne er mange, så det er bare at gå på opdagelse.

GROHE Tempesta Cosmopolitan 100 Brusesæt. .

Brusehovedet – spar på vandet uden at gå på kompromis med komforten

Mange brusesystemer kommer i dag med vandbesparende teknologi, der hjælper dig med at spare på vandet uden at gå på kompromis med funktionaliteten og komforten. Det vil sige, at du ikke vil lægge mærke til, at der kommer halvt så meget vand ud af din bruser, men i stedet vil kunne se det på din vandregning.

Tager du eksempelvis et brusebad på 10 minutter hver dag med en almindelig bruser, bruger du op til 200 liter vand om dagen. Anvender du derimod en vandbesparende bruser, halverer du dit vandforbrug og sparer på den måde cirka 2.000 kr. på et år.

GROHE Euphoria 260 Brusehoved. .

Bruseslangen – den første og billigste er ikke altid den rette løsning

En vigtig del at tage stilling til, er bruseslangen. Hvad de færreste ved er, at slangen er ét af de elementer i din bruser, der oplever allermest slid. Derfoer er det vigtigt at vælge én, der er holdbar. Gå eksempelvis efter en, der har en ”twist-free”-funktion, hvilket betyder, at den kan dreje rundt i samlingen ved din håndbruser. På den måde undgår du, at slangen bliver snoet og slides hurtigere.

Du kan med fordel også vælge en, der har en glat og jævn overflade, da det gør den nemmere at holde ren og fri for kalk, og så er den samtidig også mere behagelig mod huden.

Rengøring – kom kalken til livs

Vi har hårdt vand i størstedelen af Danmark og mange brusere må lade livet på grund af kalkindholdet. Derfor er det en god ide at gå efter en hånd- eller hovedbruser, der er udstyret med silikonedyser. Brusere udstyret med disse gøres lettere rene for kalk, da man blot skal køre hånden over sprayfladen jævnligt.

Når tiden er til afkalkning af bruseren, slange eller termostat, så følg da i udgangspunktet altid rådene i produktets medfølgende rengøringsvejledning.

Mere fra...

16.08.2024Grohe A/S

Sponseret

GROHE tager initiativ til øget genbrug af armaturer

15.05.2023Grohe A/S

Sponseret

GROHE, der er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser, deltager igen i år på VVS-messen i Odense.

12.04.2023Grohe A/S

Sponseret

Tendenser på badeværelset i 2023

23.01.2023Grohe A/S

Sponseret

GROHE stiller op til DM i Skills

14.10.2022Grohe A/S

Sponseret

Nu er eleverne glade for skoletoiletterne

01.07.2022Grohe A/S

Sponseret

Nye udfordringer i sanitetsbranchen