ABB-komponenter er med til at sikre datacentre en oppetid på 99,999 pct.

Kun 40 datacentre i verden kan bryste sig af at have opnået den absolut højeste certificering, Tier 4 fra Uptime Institute. Et af disse datacentre – det eneste i Danmark – ligger i Aalborg og står for driften af sygehus-it i Region Nordjylland.

22.01.2020

Sponseret

ABB A/S

Region Nordjylland har taget skridtet fuldt ud for at sikre konstant oppetid på de it-systemer, som er kritiske for behandlingen af patienterne på regionens sygehuse. Det er sket ved at indrette det ene af regionens to nye datacentre, så det har opnået en Tier 4-certificering. Det er verdens mest krævende de facto-standard og et udtryk for, at centret lever op til de højeste driftsikkerhedskrav defineret af det internationalt anerkendte Uptime Institute.

- De to it-systemer er redundante, så det ene datacenter kan tage over, hvis der sker et nedbrud på det andet. Med en Tier 4-certificering har vi sikret os maksimalt, da certificeringen ikke accepterer nedetid, så vi har været meget kritiske i valg af produkter og er gået efter leverandører med en overbevisende track recorder som eksempelvis ABB. Datacentret har autonom respons og skal kunne absorbere enhver fejl uden menneskelig  indgriben, fortæller teknisk chef Steffen Carl  Jacobsen og fortsætter:

- Oppetiden er på 99,999 pct., hvilket betyder, at blot én times nedetid skal "betales tilbage" med tolv års fejlfri drift.

Tre år undervejs
For Steffen Carl Jacobsen og hans kollega, teknisk souschef Flemming Dalberg Pedersen, er der lagt mange timers blod, sved og tårer i at designe datacentrets elforsyning og køling.

- Vi har været gennem en omfattende designperiode med planlægning og dokumentation. Den var måske på omkring to år, mens selve anlægsfasen tog cirka ni måneder. Resultatet er, at vi har en A- og B-forsyning, som kører fuldstændigt uafhængigt af hinanden og leverer 225 kW i it-drift, dvs. it-load ud af stikkene ind i rackene. Samtidig har vi galvanisk adskillelse for at eliminere risikoen for hacking. Ingen skal komme udefra og overtage vores anlæg. Vi er herrer i eget datacenter, siger Steffen Carl Jacobsen med overbevisning i stemmen.

Ekstreme vejrforhold
Under designfasen valgte Steffen Carl Jacobsen og Flemming Dalberg Pedersen at stille større krav til anlæggets temperaturspænd, end det var nødvendigt for at opfylde Tier 4-specifikationerne.

- Som udgangspunkt var det nok at kigge på temperaturmålinger over de seneste 20 år, men vi valgte at bruge de absolut højeste og laveste temperaturer, som DMI har registreret siden 1874. Så uanset om det er minus 32 grader eller plus 36 grader udenfor, leverer vi optimale forhold for datacentrets servere, forklarer Steffen Carl Jacobsen og nævner som eksempel, at tørkølerne er fire gange større, end man normalt ville dimensionere dem til. Ganske enkelt for at være på den sikre side.

Testes med fuld last
Da datacentret stod færdigt, gennemførte repræsentanter fra Uptime Institute intet mindre end 105 test og forskellige scenarier. Anlægget bestod med bravur, og Uptime Institute's folk kunne tilmed rejse hjem før tid.

- Faktisk var datacentret i fuld drift, da testene blev udført. Det havde certificeringseksperterne aldrig oplevet før, så det var blot en ekstra fjer i hatten, smiler Steffen Carl Jacobsen.

Han forklarer videre, at der er nøje udarbejdede procedurer for løbende rutinetjek og test, hvor alt fra nødstrømsgeneratorer og UPS-batteribanker til pumper, ventiler og kontakter afprøves med fuld last:

- Vi gør det for alvor, for det skal kunne holde til det. Når vi eksempelvis "motionerer" bryderne, er det med fuld last og termografering, så vi har dokumentationen i orden.

Pengene værd
For Steffen Carl Jacobsen og Flemming Dalberg Pedersen har det været et forløb med mange hovedbrud og tekniske udfordringer, som de har løst med lige dele stædighed og faglig stolthed.

- Der er naturligvis også et økonomisk aspekt ved at etablere et datacenter som dette. Den største omkostning ligger dog i at gå fra en Tier 1- til en Tier 2-certificering, da der i grove træk sker en fordobling af hardware for at sikre redundans.

- Jeg tror, at de fleste nok afholder sig fra en Tier 4-certificering som vores, da det kræver et stort forarbejde, og kun relativt få personer i verden har en konkret og praktisk erfaring med gennemførelsen. Det har vi nu, og vi deler gerne vores knowhow med andre, siger Steffen Carl Jacobsen, og Flemming Dalberg Pedersen nikker samtykkende.

AUTOMATIC TRANSFER SWITCH (ATS-OMSKIFTER)
Model ATS022 kan styre to separate forsyninger og eventuelt en buskobler, maksimalafbrydere eller lastafbrydere.

  • Indbygget display med stillingsindikering
  • Indikering om hver forsyning er i orden
  • Auto/manuel
  • Justerbar omskiftning ved spændingsfald/stigning fra 5-30 %
  • Justerbar omskiftning ved frekvens ændring fra 1-10 %
  • Justerbar omkoblingstider fra 0-90 sekunder
  • Startsignal til generator
  • Indbygget testsekvens
  • Modbuskommunikation

Mere fra...

02.12.2024ABB A/S

Sponseret

ABB gør det enkelt med simpel lysstyring

29.11.2024ABB A/S

Sponseret

Montana sparer 30 procent på energiforbruget med ABB energioptimering

11.06.2024ABB A/S

Sponseret

Nordværk får installeret nye brydere med mindre besvær

09.04.2024ABB A/S

Sponseret

Undgå lynskader med transientbeskyttelse

09.02.2023ABB A/S

Sponseret

ABB sikrer virksomheder forsyningssikkerhed med virtuelle minikraftværker

20.05.2022ABB A/S

Sponseret

Københavnske skraldebiler bliver elektriske