Alape fortsætter som premium brand i Roca Group efter opkøb
Roca Group opkøber Alape og udvider dermed sit sortiment af badeværelsesprodukter
Roca Group, en af de globale markedsledere inden for design og produktion af badeværelsesinteriør, har for nyligt udviddet gennem opkøbet af den tyske virksomhed Alape GmbH. Opkøbet trådte officielt i kraft den 16. oktober 2023, og implementeringen i Roca Groups lokale salgskontorer er nu ved at være afsluttet. Opkøbet har sikret størstedelen af arbejdspladserne i virksomhedens hovedkvarter, og Alape vil fortsat fungere som et uafhængigt brand med sin egen forretningsstrategi, selvom der lokalt vil blive foretaget strukturelle ændringer for bedre at integrere med LAUFENs og Rocas regionale forretningsgange.
En ny ledelsestrio bestående af Michael Gatzke (kommerciel direktør), Andrea Jürgens (marketing- og designdirektør) og Dr. Julia Rami (produktionsdirektør), overtog kontrollen med Alape i Goslar den 16. oktober 2023.
Opkøbet, der også reddede virksomheden fra indledende insolvensbehandling, sikrede over 90 arbejdspladser, og den 125 år gamle fabrik i Hahndorf, Nordtyskland, hvor Alape fremstiller sine emaljerede stålhåndvaske ved hjælp af sin unikke kombination af håndværk og højteknologiske processer, vil fortsat være et centrum for produktion og innovation.
Integrationen i Roca Group er en enestående mulighed for Alape til at udvide sine salgsstrukturer på lang sigt. Det er et afgørende skridt, hvormed vi sigter mod at tilbyde vores premiumprodukter til flere markeder.
Michael Gatzke, kommerciel direktør i Alape
Primært har opkøbet sigtet mod at skabe synergier og styrke begge virksomheders markedspositioner. Alape bliver en del af en stærk global organisation, der giver større adgang til internationale projektforretninger gennem Roca Groups distributionsnetværk samt nyeste produktionsmetoder og -teknologier. Roca Group drager til gengæld fordel af Alapes ekspertise inden for stålemalje og udvider sin multibrand-portefølje med et førsteklasses brand, der besidderen særlig materialekompetence, som kun få producenter mestrer. Alapes high-end design er kendt blandt arkitekter, indretningsarkitekter og designbevidste kunder over hele verden.
Omstruktureringen vil give virksomheden et stabilt grundlag, så den kan fortsætte som et selvstændigt brand med egen strategi og virksomhedskultur. Alapes hovedmarkeder er i Tyskland, Schweiz, Østrig og Benelux-regionen, hvor emaljeret stål er et populært materiale til brusere, badekar og håndvaske, og ses også bredt i Skandinavien. For det danske marked specifikt, vil opkøbet betyde, at alt salg af produkter fra Alape fremadrettet vil blive varetaget af LAUFENs nordiske afdeling med hovedkontor i Køge.
Det er en stor fornøjelse, at tilføje Alape til vores portefølje af produkter. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores nordiske kunder et endnu bredere sortiment.
Daniel Jørn Nielsen, adm. direktør i LAUFEN Nordic
Emaljeret stål værdsættes særligt for dets fremragende robusthed, holdbarhed og genanvendelighed. Det er hygiejnisk og nemt at vedligeholde, og kan udformes i meget præcise designs. Disse egenskaber gør det til den perfekte tilføjelse til Roca Groups håndvaskportefølje, som tidligere har været domineret af materialer som keramik, mineralstøbt materiale og saphirkeramik. Begge virksomheder betragter materialediversiteten og designsammenhængen som nøglefaktorer for deres langsigtede succes på det konkurrenceprægede badeværelsesmarked.
Om Alape
Alape blev grundlagt af Adolf Lamprecht i 1896 i Penig, Tyskland, som producent af emaljeprodukter. I dag beskæftiger virksomheden 94 medarbejdere og fremstiller førsteklasses håndvaskprodukter på to steder i Goslar. Alape-mærket står for inspirerende design og høje kvalitetsstandarder, der kombinerer teknologi med funktion. Alape bruger emaljeret stål sammen med andre førsteklasses materialer til at skabe meget individuelle indretninger. Alape har været en del af den spanske Roca-koncern siden oktober 2023.
Om Roca Group
Roca Group, der bl.a. omfatter de globale brands Roca og LAUFEN, er verdens førende inden for design, produktion og markedsføring af badeværelsesprodukter til arkitektur, byggeri og indretning. Firmaet har rødder helt tilbage til 1892, da LAUFEN åbnede sin første fabrik. Den dag i dag kombinerer Roca Group sin omfattende tradition og viden med en passion for innovation samt respekt for miljøet. Dette gør de, for at imødekomme folks behov og bidrage til forbedring af samfundets trivsel.
Med bæredygtighed som centralt princip og fundament for alle sine aktiviteter har Roca Group udarbejdet en plan med det formål at testamentere en bedre planet til fremtidige generationer. Kulturen i Roca Group integreres i alle de 170 lande, hvor koncernen opererer, samt i de 76 fabrikker, der dagligt engagerer mere end 21.000 medarbejdere.
Denne familieejede koncern er markedsleder i Europa, Latinamerika og Indien. Det har også en stærk tilstedeværelse i Asien, Mellemøsten, Australien og Afrika. Som følge heraf udgør gruppen verdens største sanitetskeramikproducent.