Alukaflex ECO - installationskabel i aluminium til fast installation
Fleksibel installation, høj CPR brandklasse og økonomiske fordele er i fokus med introduktionen af DanCables´ Alukaflex ECO installationskabel.
Alukaflex ECO RZ1-AK 1kV er et meget fleksibelt installationskabel i aluminium designet til fast installation. Kablet kan bruges både indendørs og udendørs samt nedgravet i jorden. Dan Larsen, DanCables CEO, udtaler ”Jeg har længe gerne ville udfordre de klassiske klasse 1 og 2 installationskabler i aluminium og klasse 5 i kobber. Med designet af Alukaflex ECO synes jeg, at vi har fundet et rigtigt godt alternativ i aluminium. Aluminiumslederen giver en yderst fleksibel installation, og en betydelig prisreduktion, hvilket jeg ser som kæmpe fordele for byggeriet”.
ECO = økonomisk
ECO er en forkortelse af economic, altså økonomisk på dansk. Og med Alukaflex ECO får man da også et mere økonomisk og fleksibelt 1kV installationskabel. Aluminium er betydeligt billigere end kobber, på verdens metalbørser, hvilket har betydning for den samlede pris for det færdige kabel. Samtidigt kan det lettere aluminiumskabel også spare virksomheden for mange tunge løft. Der er derfor flere grunde til, at det er en økonomisk god idé at overgå til Alukaflex ECO installationskabler.
Fleksibel installation og andre fordele
Udover fleksibiliteten giver kablet også en vægtreduktion på op til 48% sammenlignet med de traditionelle klasse 1 og 2 installationskabler i kobber. Alukaflex ECO er især velegnet på steder, hvor der er behov for et mere fleksibelt kabel, da kablet har en fleksibel leder. Alukaflex ECO kan også bruges, hvor der er krav om høj brandsikkerhed såsom datacentre, hospitaler og andre offentlige bygninger. Produktchef Morten Sørensen forklarer ”Den fleksible aluminiumsleder i Alukaflex ECO gør kablet meget bøjeligt, hvilket er rigtigt praktisk når der skal planlægges kabelføring i nybyggeri. Den fleksible installation og lave vægt er samtidig en fordel for den udførende el-installatør. Det, og CPR Dca brandklassen forventer vi vil give god og positiv opmærksomhed i markedet. Den ydre kappe er desuden lavet af højkvalitets polyolefin, der kun udvikler lav røg, ingen halogen og ikke danner saltsyre (LSZH) når det udsættes for høje temperaturer eller ild. Derfor er Alukaflex også yderst velegnet i byggeri, hvor sikkerheden er i højsædet”.
Kontakt os
Hvis du vil vide mere om Alukaflex ECO, der giver fleksibel installation, står vi naturligvis klar til at hjælpe. Via ”Kontakt os” på vores hjemmeside kan du finde vores kontaktformular og telefonnummer, men du er også velkommen til at kontakte os på mail sales@dancables.dk.