Avanceret udnyttelse af spildevand til fjernvarme og fjernkøling på Amager

Tårnby Forsyning har netop afholdt rejsegilde på bygningerne til en ny energicentral. Anlægget, som består af fire varmepumper, er helt unikt, da det benytter sig af renset spildevand til at producere varmt vand til fjernvarmesystemet om vinteren og koldt vand til det lokale fjernkølingsnet om sommeren – og begge dele samtidigt, når der er behov for det.

Den nye køletank kan rumme 2.000 m3 vand..

Når der er ledig kølekapacitet, kan varmepumperne hente varmen ud af det rensede spildevand og producere mere fjernvarme. Det er ideen med Tårnby Forsynings unikke, nye energicentral.

Tårnby Forsyning er et kommunalt forsyningsanlæg, der varetager spildevandsrensning og vandforsyning for stort set hele Tårnby Kommune. Herudover leveres fjernvarme til omkring halvdelen af kommunens borgere.

Projekteringen af det nye anlæg begyndte i 2015 og tog udgangspunkt i et stort, lokalt behov for fjernkøling blandt områdets kommende store virksomheder. Screeningen af markedet viste et interessant marked for køling, særligt blandt nybyggeri af erhvervsejendomme nord for Kastrup Lufthavn.

I samarbejde med rådgivningsvirksomheden Rambøll blev en usædvanlig kombination af eksisterende teknologier sat sammen, som udnytter synergierne mellem spildevand, fjernkøling og mulighederne for at bygge en køletank tæt på spildevandsanlægget. Tårnby Forsynings energicentral har nemlig det særlige fortrin, at der behandles spildevand på adressen. Varmeenergien i spildevand kan via varmepumper hentes ud, og resultatet er to efterspurgte produkter: varmt vand til centralvarme og koldt vand til fjernkøling.

Spildevand er bedre end havvand til fjernkøling
Den 2. oktober blev der holdt rejsegilde for den hal, hvor de nye installationer skal placeres, og for den enorme lagertank på 2.000 m3, som skal indeholde det afkølede vand. Bygningen er blevet rejst på rekordtid af Scan Construction, hvilket blandt andet skete for at tilgodese behovet hos en stor erhvervskunde i området.

Ved rejsegildet kunne Hasmik Margaryan (th.), projektleder ved Tårnby Forsyning, og markedschef Anders Dyrelund, markedschef hos Rambøll, fejre den nye energicentral med lidt til ganen. .

”Traditionelt ville man nok have overvejet at bruge havvand til et moderne fjernkølingsanlæg, men vores rensede spildevand er meget bedre til formålet. Det har nemlig en stabil temperatur på otte til ti grader året rundt i modsætning til havvand, der er for varmt hele sommerhalvåret, hvor behovet for køling er størst. Samtidig undgår man at skulle oprense havvandet. Dertil kommer, at spildevandet er gratis, og vi har det i store mængder”, siger Hasmik Margaryan, der er civilingeniør og projektleder for anlægget hos Tårnby Forsyning.

Niras og Rambøll har rådgivet Tårnby Forsyning om anlægget og dets kommende opbygning i den nye hal. Seniorrådgiver og markedschef Anders Dyrelund hos Rambøll siger:

”Det er det første anlæg af sin art i verden, og jeg vil mene, at det er verdens smarteste vandkølingsanlæg. Man kombinerer spildevandsenergi og en køleakkumuleringstank med fjernkøling og fjernvarme i et anlæg, der også vil komme til at kunne udnytte grundvandsenergi. Samtidigt tager anlæggets drift højde for de aktuelle energipriser for hele tiden at kunne arbejde optimalt både i forhold til økonomi, energi og kundernes behov”.

Optimal udnyttelse af ressourcerne
Det betyder, at det i perioder, hvor strømmen er billig, når vinden eksempelvis skaber masser af møllestrøm, vil kunne svare sig at sætte gang i pumperne, der så lagrer koldt vand til når der er behov for det hos brugerne. Elpriserne er ofte lave om natten, og dermed vil det typisk kunne svare sig at starte pumperne om natten og have kølelageret parat til kunderne om dagen.

Anders Dyrelund forventer, at denne type integrerede anlæg bliver fremtiden:

”Anlægget er fuldautomatisk og tjekker konstant priser og behovet hos kunderne, og dermed kan det hele tiden afveje, hvordan ressourcerne kan udnyttes maksimalt”.

Det nye anlæg ventes at kunne producere varme billigere end de eksisterende anlæg, der i dag forsyner det københavnske fjernvarmenet. Det vil sige, at anlægget producerer billig og konkurrencedygtig varme – og i tilgift leverer kølevand, når det står parat til drift i maj 2020. 

Fuldautomatisk anlæg uden behov for nye medarbejdere
Da det nye anlæg, som koster cirka 60 millioner kroner, er fuldautomatisk, kommer Tårnby Forsynings direktør, Raymond Anders Skaarup, ikke til at ansætte nye medarbejdere til driften:

”Vi skal have nogle folk på kursus, men ellers er planen at anlægget skal fungere, uden at vi skal kigge til det hver dag. Der er naturligvis ting, der skal serviceres, men det har vi eksterne leverandører til at tage sig af”.

I løbet af vinteren og foråret skal virksomheden Tjæreborg Industri installere al teknik inklusive de fire store varmepumper fra Johnson Controls i den nye hal. Fjernvarme- og kølerør leveres af Isoplus, og Bravida står for al rørarbejde. Jord- og fundamentarbejde er udført af Preben Poulsen Murer- og Entreprenørfirma, og tanken leveres og opføres af Steeltank.

Læs også: Varmepumper kan få et boost med fjernvarme i ryggen

Når anlægget til maj 2020 er færdigt, vil varmepumperne kunne levere 4,5 MW køl og 6,2 MW varme baseret på energien i spildevand. Ved tilslutning af nye kunder vil der blive etableret et ATES-anlæg, som vil udnytte energien i grundvandet.

For at kunne tilgodese en øget efterspørgsel efter køling i området det kommende år, er anlægget på forhånd gjort klar til en udbygning med øget kapacitet. Det skal efter planen kunne levere yderligere 2,8 MW køl i kraft af et ATES-anlæg, så den samlede kølekapacitet, der kan leveres i den varmeste time midt på dagen fra varmepumper, grundvand og akkumuleringstank, bliver 10 MW.

KUDSK Service

Sponseret

EnergyHub Onsite – mobil energi, en effektiv løsning

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Varmeanlæg & køling

Relateret indhold

30.01.2026Installator.dk

Varmepumpepuljen åbner igen - med forhøjet tilskud

28.01.2026PipeLink Aps

Sponseret

Information om vores nye forstærkede PEXrør.

27.01.2026BRUGG Denmark A/S

Sponseret

Effektivitet starter under jorden

26.01.2026Installator.dk

Varmepumpesalget steg 65 procent i 2025

20.01.2026Guldager A/S

Sponseret

360° vandbehandling til fjernvarmen

12.01.2026KUDSK Service

Sponseret

Vinteren kommer

08.01.2026METRO THERM A/S

Sponseret

Oplev METRO THERMs fjernvarmeløsninger

05.01.2026Daikin Denmark A/S

Sponseret

Varmepumper i ældre bygninger: DAIKIN Altherma 3 H HT som erstatning for et oliefyr

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU
Efteruddannelse
Bæredygtig virksomhedsudvikling

På dette kursus arbejder vi med integration af bæredygtighed i virksomheders strategi og målsætning, værdikæder og miljøledelsessystemer.

Dato

03.02.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde med ELsikkerhed - Ballerup

Hvert år afholder ELsikkerhed fyraftensmøder for el-fagfolk, hvor vi ser på de seneste nye tiltag og krav til el-installationer.

Dato

04.02.2026

Sted

Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Organisation, udvikling og samskabelse

Opkvalificér dine evner til at igangsætte og vurdere styringsmæssige og strategiske tiltag i din virksomhed.

Dato

05.02.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

11.02.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - dag

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

16.02.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde med ELsikkerhed - Vejle

Hvert år afholder ELsikkerhed fyraftensmøder for el-fagfolk, hvor vi ser på de seneste nye tiltag og krav til el-installationer.

Dato

24.02.2026

Sted

Vejle