Bæredygtige energisystemer og -komponenter skal finde bedre sammen
Teknologisk Institut vil i den nye resultatkontrakt ”20’ernes energisystem” arbejde for, at fremtidens grønne energisystemer hænger bedre sammen. Potentialet er store CO2-besparelser og et stort eksportmarked.
Ved at kigge på energikomponenters samspil på tværs af sektorer kan vi sikre, at fremtidens energisystem bliver mere fleksibelt og dermed bedre til at udnytte den producerede vedvarende energi bedre, når den er til rådighed", fortæller Simon Møiniche Skov. Arkivfoto..
Udviklingen inden for nye og mere intelligente energikomponenter som fx varmepumper, solceller og elbiler og yderligere udbygning af vedvarende energikilder er de seneste år accelereret kraftigt.
Det skaber et nyt behov for, at de forskellige energisystemer og -komponenter understøtter hinanden og kommunikerer bedre sammen. Det skal de for at blive bedre til at udnytte den producerede vedvarende energi, når den er til rådighed. Det skal ske gennem:
• digitalisering,
• øget integration mellem forsyningssektorer og
• fleksibelt forbrug på tværs af bygninger, industri og transport.
Potentialet er store CO2-besparelser og et stort eksportmarked.
Om ”20’ernes energisystem”
Resultatkontrakten 20’ernes energisystem udvikles gennem tæt samarbejde med centrale aktører såsom danske og udenlandske universiteter, fx. DTU Compute og Groningen universitet, cleantech virksomheder, der arbejder med intelligent energivisualisering samt overvågning og styring, fx Best Green, Neogrid og Hybrid Greentech, elhandlere fx Energi Danmark og True Energy og danske leverandører af energikomponenter Nilan, Lithium Balance og Nerve Smart Systems. Indsatsområdets aktiviteter vil blive gearet ved inddragelse af danske virksomheder i nationale og internationale demonstrationsprojekter i EUDP, Grand Solutions, Horizon 2020/Europe og EU Green Deal. Læs mere om resultatkontrakten.
”For at gøre vores nuværende energisystem mere bæredygtigt, er vedvarende energi altafgørende. Men for at gøre det mere omkostningseffektivt, skal vi kigge ind i nye, tværgående og digitale markedsmæssige løsninger, der understøtter fleksibelt forbrug. I øjeblikket findes der ingen faciliteter til test af flere energikomponenter i et optimeret samspil. Det vil vi opbygge og afprøve i denne resultatkontrakt, fortæller projektlederen”, sektionsleder Simon Møiniche Skov, Teknologisk Institut.
Læs også: Nye digitale teknologier skal bane vejen for energifleksibel bygningsdrift
Optimal kobling af smarte energikomponenter
I resultatkontrakten ”20’ernes energisystem” vil Teknologisk Institut udvikle teknologier, produkter og testmetoder, der understøtter optimal kobling af smarte energikomponenter som solcelleanlæg, varmepumper, energilagre og ladestandere til elbiler både op mod hinanden og på tværs af energiformer som el, varme og køl og op mod tilgængelige data som vejrdata og elpriser.
”Danmarks digitale modenhed er generelt høj, men digitalisering og sektorkobling i de grønne energisystemer er ikke slået tilstrækkeligt igennem endnu. Fremtidens energisystemer skal koble en lang række specialiserede energiteknologier sammen. Ved at kigge på energikomponenters samspil på tværs af sektorer kan vi sikre, at fremtidens energisystem bliver mere fleksibelt og dermed bedre til at udnytte den producerede vedvarende energi bedre, når den er til rådighed. Her er der brug for at udnytte state-of-the-art-viden og nye demonstrationsfaciliteter, hvor tests, datahåndtering og -opsamling foregår digitalt og dermed bliver mere agilt og flytbart”, tilføjer Simon Møiniche Skov.
Om resultatkontrakter
Resultatkontrakter indgås mellem de syv GTS-institutter, herunder Teknologisk Institut, og Uddannelses- og forskningsministeriet for at styrke innovation og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv gennem ny teknologi. GTS står for Godkendt Teknologisk Service og GTS-institutterne tilbyder en kæde af teknologiske kompetencer, der rykker grænsen for, hvad der er muligt for virksomheder i hele landet.
22 millioner tons mindre CO2
En analyse fra Dansk Industri viser, at vi ved at tænke intelligent og på tværs af sektorer kan reducere CO2-udledningen i Danmark med 22 millioner tons over de næste 25 år. Analysen påpeger samtidigt, at den globale efterspørgsel efter energieffektive løsninger forventes at stige med 5.000 milliarder kroner frem mod 2040 eller otte gange det samlede globale marked for vindmøller i 2018.
