Bæredygtighed og beskyttet værksted passer godt sammen

For lidt over et år siden, i august 2021, gik badeværelsesproducenten LAUFEN i gang med at opsætte særlige standere – såkaldte dropbokse – hos grossister, installatører og boligforeninger. Her har forbipasserende håndværkere haft mulighed for at deponere gamle plastikcisterner fra gulvstående toiletter på deres fart til og navnlig fra opgaver i danske badeværelser.

LAUFENs hovedmål med standerne har hele tiden været at føre an i den igangværende tendens i byggebranchen, der handler om ansvarligt ressourceforbrug. Men projektet handler om mere end det. Fra standerne transporteres cisternerne nemlig til det socialpædagogiske dagtilbud Marjattas beskyttede værksted i Snesere på Sydsjælland. Her skiller mentalt udviklingshæmmede borgere delene ad og gør dem klar til genanvendelse. Det er meningsfuldt for alle involverede parter – og godt for miljøet.

Et meningsfuldt fællesskab
Værkstedet i Snesere danner ramme om noget af hverdagen for 30 borgere fra forskellige bosteder, og som både repræsenterer downs syndrom og en række andre personlighedstræk, der falder uden for det, som man nu om dage kalder normalspektret. Det er danskere, der har brug for hjælp og støtte i dagligdagen, og som finder det her.

Læs også: Kendt kro åbner med ny bæredygtig sanitet

Samtidig oplever de at få ansvar og at være del af en helhed, forklarer værkstedsleder Jesper Ranum.

”Normalt handler arbejdet på værkstedet især om formgivning i træ, metal eller keramik. Vi laver mange perler, smykker, legedyr og den slags. Det her er jo noget nyt, en mere bunden opgave, hvor det handler om sortering. Det smager måske mere af samlebåndsarbejde, men det kan også give noget til brugerne; en følelse af at gøre noget af værdi for andre og at være del af et meningsfuldt fællesskab”, siger Jesper Ranum.

”Den type opgave har ikke mindst interesse for dem, der måske ikke er så udadvendte, og som har mere behov for at trække sig ind i sig selv. Dem skal vi også kunne rumme og tilbyde noget. Jeg kan selv huske fra min barndom det der med at skille noget ad, hvordan det kunne være enormt givende. Jeg tog som stor dreng ned til den lokale radio-tv-forhandler, som også var cykelhandler. Så fik jeg indimellem lov at tage noget med hjem og skille det ad. Det var spændende og gav en særlig ro. Den samme oplevelse kan vi give vores brugere via det her samarbejde”, mener Jesper Ranum.

Cirklen sluttes
Foreløbig har Marjatta-værkstedet kun skilt de første godt 10 cisterner ad. For helt nemt er det ikke. Også selv om LAUFEN har leveret særlige kasser til hver enkelt komponent. Og selv om det selvfølgelig er interessant, at værkstedet får betaling per enhed. Den primære fornøjelse udover fordybelsen er dog, at de udviklingshæmmede borgere får en følelse af at være med til at gøre noget godt for andre og for naturen.

Læs også: Det bæredygtige badeværelse handler meget om laaanngg levetid

”Det giver et afbræk i hverdagen, så sker der noget nyt og lidt anderledes. Og når vi engang får fyldt alle kasserne, så har vi næste led i kæden at se frem til, nemlig når alle bidderne bliver hentet. Det er også en oplevelse for borgerne, fordi de så meget tydeligt kan se, at de har været med til at lave noget sammen med andre. Og se at det rykker noget”, mener Jesper Ranum.

Når sorteringen på det beskyttede værksted er overstået, samler genvindingsvirksomheden Stena Recycling det hele ind, og så kan mange af restmaterialerne omdannes til plastgranulat, der derpå kan bruges i nye produkter. Dermed er cirklen sluttet fra byggeaffald til genbrug.

LAUFENs forhåbning er nu, at konceptet kan udbredes til andre beskyttede værksteder – og dernæst måske til det store udland.