Blødgøringsanlæg kan skade drikkevandet
Mange forbrugere får sat private blødgøringsanlæg op, men det kan forringe kvaliteten af drikkevandet med øget risiko for skadelige stoffer og bakterier, advarer flere drikkevandseksperter.
Det kan være fristende at få installeret blødgøringsanlæg for at slippe for tilkalkede elkedler eller brusekabiner i hjemmet. Men det kræver meget vedligeholdelse, hvis det ikke skal forringe drikkevandet, mener eksperter. Arkivfoto. .
De private anlæg mod kalk, som sælges i tusindvis, kan være sundhedsskadelige på længere sigt, skriver politiken.dk.
Mange af de blødgøringsanlæg, der bliver installeret i private hjem, fjerner gavnlige mineraler fra vandet, og skal vedligeholdes jævnligt, hvis de ikke skal ende som levende bakteriebomber og tilføre uønskede kemikalier i vandet, advarer professor ved DTU Miljø, Hans-Jørgen Albrechtsen.
”Vi har nogle vandværker, hvor professionelle medarbejdere hver dag holder styr på processerne og sikrer vandkvaliteten. Men når private husholdninger sætter deres egne anlæg på, så risikerer de at gøre vandet ringere, og så har vi overladt det til 6 millioner forbrugere selv at fedte rundt med drikkevandskvaliteten. Det er helt grundlæggende en dårlig idé”, siger Hans-Jørgen Albrechtsen til politiken.dk.
De danske vandværkers forening, Danva, og hovedstadens forsyningsselskab Hofor er også bekymret for tendensen.
Læs også: Producent af blødgøringsanlæg advarer om fare for vandskader
”Vi kontrollerer drikkevandet både på værkerne og i ledningsnettet, men vi går jo ikke ind hos forbrugerne og tester det ved taphanen. Hvis kunderne så sætter noget op, hvor de selv behandler deres eget vand, så skal de være meget opmærksomme på drift og vedligeholdelse af deres anlæg, for vi opdager ikke, hvis noget er galt. Vi ved ikke, hvem der har et blødgøringsanlæg”, siger presseansvarlig hos Hofor, Astrid Skov, til politiken.dk.
Markedet er eksploderet
Forbrugerne køber private anlæg i stor stil, og det sker efter, at Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen 1. juli 2016 åbnede for at godkende blødgøringsanlæg med tyske, hollandske og svenske godkendelser, fortæller Leon Buhl, ingeniør i divisionen Energi og Klima hos Teknologisk Institut.
”Efter den dato er markedet eksploderet. Tidligere var man bange for at påvirke drikkevandskvaliteten, men i 2016 blev det politisk besluttet, at den nok ikke blev påvirket så meget”, siger han til politiken.dk.
Rør har godt af lidt kalk
Firmaet BWT oplyser, at man har solgt omkring 5.000 anlæg over det seneste år. Det voksende marked bekræftes også af Birger T. Christiansen fra installatørernes brancheorganisation, Tekniq.
”De her anlæg bliver sprøjtet ud, og vi ser, at de installeres i rigtig meget nybyggeri. Det er et godt argument, at man slipper for at gøre så meget rent på badeværelset, mens ulemperne er meget tekniske at forklare”, siger Birger T. Christiansen til politiken.dk.
Han advarer imod, at rør kan korrodere, hvis mængden af kalk i vandet er for lavt.
Læs også: Blødgøringsanlæg godkendes til drikkevand
”Hvis rør korroderer, kan de frigive metaller fra rørene til vandet. Og hvis vandet fra vandværket ændrer sig, så er det op til ejeren selv at sørge for, at anlægget bliver justeret rigtigt”, siger Birger T. Christiansen.
Lige nu arbejder flere kommuner på at fjerne kalk fra vandet centralt, og når det sker, vil saltindholdet i vandet fra de private anlæg blive for højt, hvis de ikke justeres, skriver politiken.dk.
-JJK
