Venstre: Folk er mætte af solceller
Trods nye solcelleregler sidste år vil antallet af nye solceller i 2015 være beskedent, viser ny opgørelse. Det skyldes, at mætningspunktet er nået, mener Venstres energiordfører.
Med sidste års nye solcelleregler var forventningen, at der igen ville komme gang i de danske solcelleinvesteringer. Men antallet af nye solcelleanlæg ser ud til at være beskedent i 2015. Det viser en ny opgørelse, som Energinet.dk har lavet for Bolius, skriver finans.dk.
Læs også: Ny ansøgningsprocedure for solceller
Der var kun 1.323 ansøgninger om støtte til solcelleanlæg ved efterårets støttepulje, mens der var omkring 3.500 ansøgninger i foråret. I 2015 er der kun søgt om støtte til 15 procent af den samlede solcellekapacitet, der gives støtte til.
Og det er der en grund til, mener Venstres energiordfører Thomas Danielsen.
Det vidner om, at vi er nået til et mætningspunkt, og det tager vi til efterretning, men vi har pt. ingen planer om at hæve tilskuddet. Jeg mener ikke, at vi pinedød vil have flere solcelleanlæg i Danmark ved f.eks. at hæve støtten. Så bliver den grønne omstilling for dyr, siger Thomas Danielsen til finans.dk.
Læs også: Solcellepuljer sikrer milliardomsætning
Ligesom Venstres energiordfører har Socialdemokraternes energiordfører Jens Joel heller ikke planer om at ændre på de nuværende regler.
Vi vil gerne have, at puljerne bliver udnyttet, og vi vil gerne have en udbygning af solceller, hvilket jo også er sket. Vi har lavet en markedsordning, som vi synes er fornuftig i forhold til, hvad teknologien koster, og som ikke slår hul i statskassen, men folk må jo selv bestemme, om de vil have solcelleanlæg, siger Jens Joel til finans.dk.
Han mener dog, at det er for tidligt at sige noget om danskernes interesse for solceller.
Formanden for brancheorganisationen Dansk Solcelleforening, Flemming Kristensen, har et andet bud end de politiske ordførere på faldet i mængden af ansøgninger.
Vi mener, at reglerne for at få støtten efterhånden er blevet så komplicerede, at almindelige boligejere jo næsten ikke kan finde ud af det. Samtidig er det jo blevet en langt dårligere forretning for boligejerne, efter at de afregnes time for time, siger han til finans.dk.
-SSM