KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Efteruddannelse

Ledelse i praksis - FM

Bliv kvalificeret til at lede både dig selv og andre i og omkring FM-funktioner samt - opgaver.

Kategori

Efteruddannelse

Sted

Hellerup

Start dato

7. april 2025 kl. 09:00

Slut dato

23. juni 2025

For at lede andre må man kunne lede sig selv. Derfor bør du kende dine styrker og svagheder som leder. Samtidig er det vigtigt at være interesseret i dine medarbejderes kompetencer og potentialer for udvikling. At lede kræver fortrolighed med relevante ledelses- og samarbejdsformer, og du vil gennem modulet udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer.

Faget giver dig redskaber til at udforske din ledelsesstil, og klæder dig på til at kunne identificere og vurdere dine egne personlighedstræk i rollen som leder.

Herudover får du kendskab til ledelsesmæssige krav og forventninger, som stilles til dig som leder i en FM-sammenhæng, hvor du skal kunne bevæge dig i forskellige situationer fra konflikthåndtering til tydeliggørelse af mål for opgaveløsningen og understøtte en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Indhold på kurset

På kurset får du viden omkring:

  • Hvad vil det sige at være leder?
  • Lederroller og personlighedstyper
  • Ledelsesværktøjer
  • Ledelseskommunikation og konflikthåndtering
  • Lærings- og udviklingsprocesser

Dit udbytte

Kurset giver dig værktøjer til at kunne:

  • Varetage ledelsesmæssige funktioner i en FM-organisation
  • Definere udviklingsområder og opstille handlingsplaner for egen og medarbejderes udvikling
  • Anvende ledelseskommunikation som en central del af din egen ledelsespraksis
  • Håndtere konfliktsituationer, samt vurdere hvornår der er behov for at søge hjælp til konfliktløsning.
  • Indgå i udviklingsorienterede situationer inden for ledelsesområdet på det operationelle og taktiske ledelsesniveau

Læs mere

Virksomhedens udbytte

  • Du bidrager til bedre kommunikation og færre konflikter i dagligdagen
  • Du styrker virksomhedens konkurrenceevne ved at arbejde bevidst med ledelse og udvikling
  • Du øger medarbejdertilfredsheden og effektiviteten ved at motivere og udvikle medarbejderne

Praktisk info

Hvis du vil vide mere om faget, har vi samlet en masse information til dig her.

Målgruppe

Facility Manager-uddannelsen og de tilhørende fag er for dig, der arbejder i FM, og som ønsker blive bedre og være opdateret på faget og funktionen. 

Deltagerne på fagene er nuværende og kommende FM’ere, der skal sikre den operationelle drift i tæt samspil med mange forskellige aktører og med blik for både brugeres og kunders oplevelse.

Facility Manager-uddannelsen er designet til dig, både hvis du arbejder i det offentlige, det private eller i din egen driftsorganisation. Og uanset om du arbejder på kunde- eller leverandørsiden, har ledelsesansvar for mange eller få – er uddannelsen lavet, så du kan tage dine nye kompetencer direkte med tilbage i dit daglige arbejde.

Din titel kan fx være facility manager, ejendomsinspektør, ejendomsservice- eller driftschef, teamleder, ejendomsservicetekniker eller projektleder inden for ejendomsdrift og facilities service.

Er du i tvivl, om uddannelsen er noget for dig? Så kontakt os

Undervisning

Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i dine nuværende erfaringer som leder, og den dagligdag du leder i.

Undervisningen tager hensyn til forskellige læringsstile og tilbyder en bred variation af læringstilgange. Vi underviser ud fra en praktisk orienteret tilgang, så læringen kan overføres direkte til din virkelighed.

Varighed

Et fag på 10 ECTS har typisk 8 undervisningsgange, og derudover skal du beregne tid til læsning og forberedelse mellem undervisningsgangene.

På de enkelte hold kan du se, hvor mange undervisningsgange, der er. Antallet af undervisningsgange kan variere afhængigt af, om undervisningen foregår om dagen eller om aftenen.

Niveau

Faget hører til Facility Manager-uddannelsen, som er stykket sammen af fag fra flere forskellige akademiuddannelser. Uddannelsen er på akademi-niveau.

Akademiuddannelser er korte videregående uddannelser, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS). En akademiuddannelse giver adgang til en diplomuddannelse.

Faget kommer oprindeligt fra Akademiuddannelsen i Ledelse, men på Facility Manager-uddannelsen er indholdet på faget målrettet til dig, der arbejder indenfor FM.

Tilmeldingsfrist

Alle vores kurser og fag har tilmeldingsfrist 14 dage før startdato.

Det vil dog i nogle tilfælde stadig være muligt at tilmelde dig også efter tilmeldingsfristen. Hvis tilmeldingsknappen stadig er synlig, kan du nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser.

Vi vil dog altid opfordre dig til at tilmelde dig i så god tid som muligt. 

Økonomisk tilskud

Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.

Læs mere om Økonomisk tilskud

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.