Bygger du stadig selv kaskadeløsninger til større varmepumpeanlæg?
Der er knapheden på boligvarmepumper i markedet, men Dansk Varmepumpe Industri har den rigtige løsning, så du stadig kan lave større varmepumpeanlæg.
Traditionelt set sælger mange installatører stadig større varmepumpeanlæg til industri og større bygninger ved at sammenkoble flere mindre boligvarmepumper i en kaskadeløsning, som i mange tilfælde består af 5 eller endnu flere varmepumper som sammenbygges hos kunden. Dette er totaløkonomisk ofte en noget dyrere løsning end det umiddelbart ser ud til på papiret, hvis man tager de samlede omkostninger med i regnestykket, såsom elektriker osv. Udover økonomien kan det driftsteknisk også give udfordringer i forhold til samtidighedsfaktor for varmepumpernes afrimningscyklus, som kan have en særdeles uheldig virkning når der virkelig er brug for varmen på de koldeste vinterdage.
Hos Dansk Varmepumpe Industri fremstiller vi færdigbyggede luft/vand varmepumper fra 40-200 kW varmeydelse, som er den sikre og simple løsning i forhold til de "traditionelle" kaskadeløsninger som bygges på stedet. Disse leveres som færdigmonterede og afprøvede units, som blot skal opstilles i det fri hos kunden, og tilsluttes varmeinstallation og elforsyning.
Vi har fuld fart på produktionen af disse maskiner til kunder i hele landet, men vi har stadig komponenter og plads i vores produktion, så hvis du har projekter i støbeskeen så tag endelig fat i os og lad lave en løsning til dig.
Kontakt os på 98355244.