Cabicon opruster til fremtiden med ansættelse af ny Eksportchef
Den danske distributør af eltekniske produkter har i denne måned ansat Lars Ellyt som eksportchef.
Den fynske distributør af eltekniske produkter, Cabicon, har som led i firmaets vækststrategi ansat Lars Ellyt som eksportchef til at skubbe virksomhedens produkter ud over Danmarks grænser.
Administrerende direktør Michael Engsig Johannesen udtaler:
”Vi oplever en stigende efterspørgsel fra flere europæiske markeder. Det skaber naturligvis en spændende situation, som gør, at vi må forberede os på endnu større samarbejde på kryds af landegrænser. Derfor er det også det helt rigtige tidspunkt for os at ansætte en mand som Lars, der kan sætte yderligere skub i hjulene og lægge den rette strategi fremadrettet”, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Opråb: Få styr på sikkerhedsklip
Lars kommer med mange års erfaring i afsætning af industriprodukter til eksportmarkeder, blandt andet fra den grafiske branche, vindmøllebranchen samt senest som slagschef i robotindustrien.
Cabicon henvender sig til industrivirksomheder, installatører og grossister, som efterspørger en høj leveringssikkerhed og kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Leveringssikkerhed, kundesupport og et tæt samarbejde med kunderne er højeste prioritet – hos Cabicon er kunden i fokus – også på tværs af landegrænser.
Se hele produktprogrammet fra Cabicon her.