29.11.2016  |  VENTILATION  |  Indeklima

Caverion leverer ventilation til Statens Museum for Kunst

Teknikentreprenøren Caverion har vundet en entreprise på 40 millioner kroner, der omfatter udskiftning af installationerne på Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst i København skal have installeret nye befugtningsanlæg, hvilket betyder, at de berørte ventilationsanlæg skal udskiftes. Det er en opgave, som teknikentreprenøren Caverion kommer til at udføre.

Caverion har nemlig vundet hovedentreprisen på 40 millioner kroner. Det indebærer, at virksomheden skal fjerne dampdistributionsanlægget i bygningen og installere nyt varmedistributionssystem, som skal sikre et bedre indeklima.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Læs også: Caverion leverer ventilation til Novo Nordisk-fabrik

Udskiftningen af anlægget er nødvendiggjort af, at Hofor i løbet af 2017 ophører med at levere dampforsyning til bygningen. Dampen bruges i dag dels til opvarmning af bygningen og dels til direkte befugtning af ventilationsluften.

Hovedentreprisen omfatter alle øvrige arbejder i forbindelse med produktion og distribution af køling. Arbejdet bliver udført fra ultimo 2016 til ultimo 2017.

- KLZ

Mere fra redassistent@horisontgruppen.dk

redassistent@horisontgruppen.dk

  • Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation
Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere