C.C. Jensen optimerer produktionen med varmegenvinding og forbedret arbejdsmiljø
C.C. Jensen ønskede en smartere og mere energieffektiv løsning i deres produktion. Med store mængder udsugningsluft fra svejseprocesserne var potentialet for varmegenvinding oplagt – men for at kunne udnytte den energi, skulle luften filtreres korrekt.
Geovent GFH PLUS filter installeret for at sikre effektiv filtrering af svejserøg og støv. Foto: Geovent GFH PLUS filter installeret for at sikre effektiv filtrering af svejserøg og støv
I produktionen blev et Geovent GFH PLUS filter installeret for at sikre effektiv filtrering af svejserøg og støv. Med en luftkapacitet på op til 15.000 m³/h og et automatisk trykluftrensesystem opretholdes en stabil luftmængde, samtidig med at vedligeholdelsesbehovet minimeres. Dette skaber de optimale betingelser for at genvinde varme fra den udsugede luft.
Men C.C. Jensen ønskede også at optimere arbejdsmiljøet for deres smede. Hver svejser har forskellige behov, og derfor blev der leveret en fleksibel løsning med en kombination af:
WING-arme, udlæggerarme for ekstra længde, GFD-hurtigspjæld og PowerBox. Denne løsning sikrer at udsugningen altid starter, når der svejses – og stopper efter svejsningen er afsluttet. Alt i alt en mere effektiv og brugervenlig udsugning, der passer præcist til hver enkelt arbejdsstation.
For at reducere energiforbruget yderligere blev der installeret endnu et GFH PLUS filter til støberiet, koblet til en kraftfuld Geovent LEF 900-ventilator med en kapacitet på op til 46.000 m3/h. Her spiller varmegenvinding en central rolle i at reducere det samlede varmeforbrug og bidrage til en mere bæredygtig produktion.
For at bringe løsningen til live stod Kemp & Lauritzen for installationen. Med projektleder Lars Ole Lindegaard i spidsen blev systemet implementeret med fokus på både funktionalitet og fremtidssikring.
Vil du vide mere om Geovent?
Kontakt os på +45 8664 2211 eller salg@geovent.dk
#Geovent #Varmegenvinding #Procesventilation