Combibeholder i Kalundborg skal lære at tale med solceller

I et lyserødt bryggers i en villa i Kalundborg hænger en ny 110-liters combibeholder fra METRO THERM. Den fik familien Andersen installeret som erstatning for deres gamle 200 liters fjernvarmebeholder – også fra METRO THERM – som egentlig stadig virkede fint. Men vandet i Kalundborg er så hårdt, som det næsten kan blive, hvilket efter 20 år havde sat sine spor på varmtvandsbeholderen. Per Andersen fortæller:

”På grund af de store mængder kalk indvendigt kunne der være mindre vand i, og det havde også gjort den så tung, at vi måtte være to granvoksne mænd og et hejseværk for at få den ned”.

Samtidig var returvandet fra den gamle beholder en kende for varmt, men det problem har den nye combibeholder løst med det samme. Nu er nedkølingen optimal – faktisk i sådan en grad, at familien nu får penge tilbage fra fjernvarmeværket.

Elpatron skal udnytte overskudsstrøm
Det var ikke tilfældigt, at valget faldt på en combibeholder i stedet for en ny fjernvarmebeholder. Combibeholderen indeholder nemlig en indbygget elpatron, der gør combibeholderen særligt interessant. Den har allerede reddet familien fra kolde bade flere gange, når der har været arbejdet på fjernvarmenettet i området.

Men den vigtigste grund til at vælge combibeholderen, er de solceller, der er monteret på husets tag. De producerer ofte mere strøm end familien kan nå at bruge, som derfor sendes retur ud i elnettet til glæde og gavn for andre end familien Andersen. ”Det gør næsten ondt at se, hvor meget af den strøm solcellerne producerer, som vi bare sender ud i elnettet, fordi vi ikke kan nå at bruge det.” siger Per Andersen og uddyber ”Man kan jo desværre ikke lagre energi fra solceller, så derfor begyndte jeg at tænke over, hvordan man kunne udnytte den i stedet for bare at sende den ud af huset. Og der var combibeholderen en rigtig god løsning, da man jo netop vil kunne bruge elpatronen, når der er overskudsstrøm.”

Læs også: Månedens udfordring: Styr på energimål, data og dokumentation

Hjemmelavet styring
Per Andersen har i mange år arbejdet med it, og efter at være gået på pension har han fået god tid til at nørkle med diverse tekniske projekter. Et af disse projekter er netop at lave en form for automatisk styring, som skal få solcellerne og elpatronen til at ”tale” sammen, så der automatisk opvarmes vand med elpatronen, når der er overskudsstrøm fra solcellerne. ”Det ville nu være en del smartere end at skulle gå og holde øje med en måler og manuelt tænde og slukke for elpatronen”, siger Per Andersen.

”Hjernen” bag denne styring står på Per Andersens skrivebord og ligner to printplader stablet ovenpå hinanden med en masse ledninger stikkende ud.  Den ser måske beskeden ud, men er faktisk en såkaldt Arduino-computer, som kan programmeres til at udføre en række mere eller mindre avancerede funktioner. På nuværende tidspunkt er den koblet til en forbrugsmåler sat på husets elsystem, så Per kan følge både elforbrug og -produktion via et simpelt, hjemmekodet program. Men at gå derfra og så til at bruge disse informationer til automatisk at sende overskudsstrøm ud til elpatronen, er straks en noget mere kompliceret affære.

Når Per Andersen begynder at gå i detaljer om, hvordan styringen skal konstrueres, flyver der tekniske begreber som ”fototransistorer”, ”triac-styret spændingsregulator” og ”solid-state relæ” rundt i luften – begreber, som nok vil gøre de fleste fjerne i blikket. Oversætter vi forklaringen til almindeligt dansk, betyder det, at Arduino-computeren skal sende de oplysninger, den får fra husets elsystem, videre til den såkaldte triac-styrede spændingsregulator. Denne står på skrivebordet ved siden af Arduino-computeren, og ligner mest af alt en miniature-brødrister.

”Brødristeren” er koblet til elpatronen i combibeholderen og sender strøm direkte ud til denne. Den kan dog hverken slukke eller tænde for strømmen men sender konstant den mængde watt afsted, som den er indstillet til. Næste trin er derfor at få koblet en styring på, som kan slukke og tænde automatisk for spændingsregulatoren, så den kun sender strøm til elpatronen, når solcellerne producerer mere strøm, end familien kan nå at bruge.

Automatisering er ”work in progress”
Hvordan automatiseringen af kommunikationen imellem de forskellige enheder helt præcis skal fungere, er stadig på udviklingsstadiet. Men Per Andersen har allerede flere idéer. ” Jeg har flere forskellige løsninger i spil, blandt andet har jeg overvejet at sætte en såkaldt ”step motor” til spændingsregulatoren”, fortæller han og fortsætter: ”Men den ”nemme” løsning – som det nok ender med at blive – er at bruge et ”solid state relæ”. Det kan sættes til at slukke og tænde med få (mili)sekunders intervaller og står på den måde og ”lytter” efter evt. strøm – som naturligvis kun sendes afsted, hvis der er overskud fra solcellerne. Men jeg har ikke helt besluttet mig endnu”.

Der ligger altså stadig en del arbejde forude, før combibeholderen og solcellerne kan tale sammen uden at have brug for en menneskelig tolk. Men indtil da hygger Per Andersen sig gevaldigt med projektet. ”Det er en god måde at holde hjernen i gang på”, slutter han med et smil.