Da Asger og Casper slukkede for Rigshospitalet
Rigshospitalet gik helt i sort, da et nyt nødstrømsanlæg blev installeret. Heldigvis var det bare en test, og driften blev genetableret på 40 sekunder.
Det er fynske Coromatic, der havde leveret de store blå dieselgeneratorer til Rigshospitalet. .
En sommermorgen i 2013 slukkede en gruppe mænd for elforsyningen til Rigshospitalet. I løbet af et øjeblik forsvandt al strøm til lys og maskiner, hvorefter der gik tre lange sekunder inden de store dieselmotorer begyndte at komme i gang.
”De tre sekunder, indtil systemet starter, er det længste man oplever, for man er inde på et hospital, der står helt stille, og tiden er gået i stå,” siger Casper Hansen, driftschef i Region Hovedstaden.
”Det er rigtig meget forretning i at renovere ældre nødstrømsanlæg”, siger Asger Illum, der er stærkstrømsingeniør hos Balslev. .
På leverandørsiden stod repræsentanter for fynske Coromatic, der havde leveret de store blå dieselgeneratorer samt Asger Illum, stærkstrømsingeniør og ingeniør i rådgivervirksomheden Balslev.
”Nerverne var lidt udenpå, fordi man ved ikke om anlægget virker, når man aldrig har prøvet det, men man er lettet, for det lyder godt, når man hører de kæmpestore dieselgeneratorer sætte i gang”, siger Asger Illum.
Læs også: Standpladser til El & Teknik ’18 bliver revet væk
Nødstrøm har lav prioritet hos brugerne, der forventer, at elektriciteten kommer strømmende af sig selv indtil der sker et nedbrud. Leveringssikkerheden er høj i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande og var ifølge energiselskabernes brancheorganisation Dansk Energi på 99,996 procent i 2016. I gennemsnit var store som små elkunder afbrudt 0,45 gange i løbet af året i 20 minutter. Ifølge Københavns forsyningsselskab Radius Elnet mister en elkunde strømmen i gennemsnit en gang hver andet år. Det kan skyldes gravearbejde, regnvand i el-kablerne og -skabe eller sjuskede montører.
”Nødstrøm er abstrakt for brugerne, for de tænker ikke over, om elektriciteten kommer fra en byforsyning eller vores egen ødrift, men som driftsansvarlige er det os, der får skideballen, når de ikke har strøm,” siger Casper Hansen.
Foruden det dieseldrevne nødstrømsanlæg, der starter på få sekunder har Rigshospitalet også meget mere kostbare UPS-anlæg, der sikrer blinkfri strøm med en afbrydelse målt i millisekunder til computere, operationsstuer og andet.
Afbrydelser er kostbare
I løbet af 40 sekunder kom dieselmotorerne i gang og blev indkoblet, så strømmen igen kom ud til hospitalsafdelinger og laboratorier. Det følgende kvarter levede elinstallationerne udelukkende på nødstrøm, hvorefter byforsyningen uden afbrydelse blev koblet ind. Havde strømafbrydelsen været ægte kunne generatorerne have leveret strøm i næsten et døgn uden påfyldning af diesel.
”De tre sekunder, indtil systemet starter, er det længste man oplever”
Casper Hansen, driftschef i Region Hovedstaden
Rigshospitalets nødstrømsanlæg sikrer strøm til alle enheder i alle rum. Siden har Balslev medvirket til at etablere nødstrømsanlæg på tre andre hospitaler i hovedstadsregionen. Asger Illum nævner også samfundskritiske forsyningsvirksomheder og datacentre som afhængig af sikker strøm.
”Driftstabet koster dyrt for en virksomhed, hvis elsystemet går ned”, siger han.
Statistisk set bliver Rigshospitalet ifølge Casper Hansen ramt af et strømsvigt nul, et eller to gange om året. Hospitalet er dobbeltsikret med tre elforsyninger, der hver giver strøm, hvis de andre bliver afbrudt. Så sent som i oktober 2017 måtte nødstrømsanlægget aktiveres, da strømmen forsvandt fra gaderne omkring Rigshospitalet.
”Det har været temmelig mange afbrydelser i år, så brugerne er glade, når anlægget går i gang, for de forventer, at strømmen altid er der, hvis strømmen går ude i byen”, siger Asger Illum.
Tjen penge på nødstrøm
Et nødstrømsanlæg kan give en lille ekstraindtægt til anlæggets ejer for at stille såkaldt regulerkraft til rådighed ved nedbrud i den kollektive forsyning.
Sygehusene i Odense og Vejle tjente i 2011 ifølge energistyrelsen godt 50.000 kroner for at stille et anlæg på 1 MW til rådighed for elselskabet.
Den ekstra indtægt er dog beskeden i forhold til indkøbs- og driftsprisen på 2.000-3.000 kroner per kW og brændselsudgiften på to kroner per produceret kWh. Dertil kommer serviceudgifterne til en ekstern serviceaftale på typisk 4.000 kroner årligt for et lille anlæg og det dobbelte for et større anlæg.
Fyrre år og færdig
Problemerne opstår også inde i hospitalets egne anlæg, når de ældes. Det sker allerede i løbet af fyrre år og rammer alle elektriske installationer, hvor kontakter bliver slidt af daglige anvendelse og tager mere spænding ind samt kabelisolering, der bliver stiv og sårbar overfor tryk. Rigshospitalets centralkompleks blev taget i brug og har kilometervis af gamle kabler.
”Teknologien for fyrre år siden er forældet, for man har fået smartere styring end dengang, men det er et meget større problem, at isoleringen kortslutter”, siger Casper Hansen.
Læs også: Samarbejde mellem TEC og TDC sikrer nyt speciale og flere praktikpladser
Samtidig med installering af det nye nødstrømsanlæg investerede Rigshospitalet i flere nye teknologier. Et nyt fibernet forbinder alle transformatorstationer, så styringen sker immunt over for elektriske felter, så kablerne kan ligge sammen med stærkstrømskablerne. Det gamle Reyrolle-højspændingsanlæg blev kasseret til fordel for et metalkapslet koblingsanlæg, og højspændingskablingen blev omlagt, så delstrækninger eller et anlæg kan kobles fra for at blive serviceret uden gene for resten af installationen.
”Det er rigtig meget forretning i at renovere ældre nødstrømsanlæg”, siger Asger Illum.
Denne artikel er del af et tema:
TEMA: Strømforsyninger
