Danmark har fire sidestillede godkendelser for vandbehandling

Drikkevand er naturligvis en følsom størrelse, hvor sikkerhed, sundhed og kvalitet spiller en hovedrolle. Der er derfor helt specifikke krav til byggevarer i kontakt med drikkevand. Vandbehandlingsanlæg og -løsninger skal være godkendte, så forbrugere kan være sikre på, at anlæggene ikke afgiver skadelige stoffer eller skaber sundhedsrisici.

Bekendtgørelsen BEK nr. 1007 af 29/06/2016 handler om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand. Den fastsætter, ’at byggevarerne kan markedsføres og sælges, hvis det kan dokumenteres, at byggevaren som helhed eller de vandberørte delkomponenter, som byggevaren består af, er godkendt’ med en af følgende:

• GDV-ordning.
• Tysk DVGW-certifikat.
• Hollandsk ATA-godkendelse/The KIWA Water Mark.
• Svensk typegodkendelse af enten RISE eller KIWA Sverige.
Se kilde.

Den ansvarlige myndighed er Bolig- og Planstyrelsen, som på hjemmesiden oplyser, at bekendtgørelsen er ’under fornyet eftersyn’.

Læs også: Kendt kro åbner med ny bæredygtig sanitet

Det er æbler og pærer
Mads Maymann Jørgensen er salgsdirektør for en af Danmarks største leverandører af vandbehandlingsløsninger BWT Danmark, og han ser frem til ændringer i godkendelsesbilledet.

”Vi synes ikke bekendtgørelsen er tilstrækkelig. Den dækker både vandhanearmaturer og vandbehandlingsanlæg, og det er meget forskellige ting. Vandbehandling kræver meget mere vurdering og skal efter vores mening leve op til strengere krav”, fortæller han og tilføjer:

”De fire godkendelsesordninger er ret forskellige, og det betyder, at æbler bliver sammenlignet med pærer. Vi mener ikke, at brugere af løsningerne kan ikke være sikre på en sikker løsning – og for os som leverandør er det meget svært at kommunikere forskellen på ’æblerne’ og ’pærerne’. Mange installatører og forbrugere tror, alt er fint. Men det mener vi ikke, det er”.

Danmark har laveste standard i EU
Mads Maymann Jørgensen mener, at Danmark siden bekendtgørelsen blev indført i 2016 har haft den laveste standard i EU, og han oplever mange udfordringer på markeder for vandbehandling.
Han oplever en del blødgøringsanlæg på markedet, der for eksempel:

• Kun har gennemgået en materialetest og for eksempel ikke en bakteriologisk test.
• Ikke har desinfektion indbygget.
• Har meget stor dødvolumen, som giver stagnation i vandet, der øger risiko for bakteriedannelse.

Læs også: Det bæredygtige badeværelse handler meget om laaanngg levetid

Han uddyber: ”Flere anlæg er rent hydraulisk drevet, og de er ulovlige på det tyske marked. I Tyskland har man skærpede krav i forhold til EU's basisnorm på fire hovedpunkter: Automatisk desinfektion, automatisk regeneration ved stilstand, en anbefaling for hvor stor dødvolumen et blødgøringsanlæg til en enkeltfamilie op til fem personer bør have og en bakteriologisk test. Vi mener, der er behov for lignende skærpelser af den danske godkendelsesordning”.