Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030

Møder du en håndværker så vær glad. Får du løst din opgave enten i privat regí eller på arbejdspladsen så vær lykkelig. For de er et travlt og eftertragtet folkefærd i disse år – de håndværkere. Og desværre bliver der endnu færre håndværkere i fremtiden til at løse opgaverne i det danske samfund, hvis ikke der sker markante ændringer, prioritering og rekruttering af faglært arbejdskraft.

Den 10. marts udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en rapport, der viser ved en fremskrivning af arbejdsmarkedet, at Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030. Et skræmmende stort tal, når man tager i betragtning, at der ligger store samfundsmæssige opgaver inden for bl.a. grøn omstilling nu og i de kommende år.

Ser man dybere ind i analysen og dens hovedkonklusioner viser det sig, at der er store ubalancer på vej på arbejdsmarkedet i 2030. Ud over at der vil komme til at mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, så vil der samtidig være 59.000 for mange ufaglærte. Der vil desuden mangle cirka 24.000 mennesker med en korterevarende uddannelse og cirka 13.000 mennesker med en mellemlang videregående uddannelse. Til gengæld vil der være 25.000 for mange med en akademisk uddannelse.

Hvorfor ser billedet så dystert ud?
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd så skyldes det blandt andet, at der frem mod 2030 vil være 90.000 færre faglærte i arbejdsstyrken. Og det til trods for, at arbejdsstyrken forventes af vokse med 106.000 personer frem mod 2030. Forskydningen af arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning skyldes, at store årgange med mange faglærte og ufaglærte siger farvel til jobbet og goddag til pensionistlivet. Samtidig valfarter de unge ind på en videregående uddannelse frem for en erhvervsuddannelse.

Antallet af akademikere stiger i de kommende år. Omvendt vil der blandt de 15 – 29-årige være mange, som udelukkende får en gymnasial uddannelse, og som ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Det er jo godt med uddannelse. Men helst den efterspurgte af slagsen.

Hvis analysen holder stik frem mod 2030, så vil det kunne mærkes for dig og mig samt for danske virksomheders muligheder for vækst. Hvis der er færre håndværkere og mange opgaver, så vil markedskræfterne i form af udbud og efterspørgsel presse priserne i vejret, når vi i privaten skal have udført boligforbedringer. Hvis virksomhederne ikke kan ansætte de nødvendige håndværkere, så vil det være umuligt at skabe vækst for virksomheden og for samfundet generelt. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil også sætte sit aftryk i den offentlige sektor. Når den offentlige sektor ikke kan levere kvalificeret arbejdskraft, vil vores velfærd i landet forringes. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at en af løsningerne kan være et kompetenceløft, så de ufaglærte uddannes til faglærte medarbejdere.

I 2020 udgav Dansk Energi en konsekvensanalyse ”Beskæftigelseseffekter af investeringerne i den grønne omstilling”. Ifølge analysen er håndværkere som elektrikere, VVS’ere og smede værdifulde - som det rene guld kan vel fristes til at sige - på arbejdsmarkedet. På kort sigt 2021-2023 vil der skulle bruges 1800 fuldtidselektrikere, 1000 vvs’ere og 1700 smede per år som konsekvens af de forventede investeringer i den grønne omstilling. På den lange bane vil tallene være oppe på 32.000 årsværk elektrikere, 28.000 årsværk af faggruppen smede og 13.000 årsværk af faggruppen vvs’ere i perioden 2021 til 2030.

LÆS OGSÅ: Den grønne omstilling bliver en jobmaskine for smede, VVS’er og elektrikere

Hvordan klarer Danmark så det?
Det store spørgsmål skal besvares af uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagbevægelsen, erhvervsorganisationer, politikere og folketinget i fælles fodslag, forlyder det i rapporten.
”Der skal foretages prioriteringer og samarbejdes mellem regering og Folketing, arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner samt virksomheder og erhvervsorganisationer. Det er disse aktører, der skal sikre, at der bliver taget beslutninger, som fører til konkret handling”, står der helt overordnet. Dansk Energis konkrete forslag til, hvordan de enkelte parter hver især kan bidrage lyder i redigeret form:

Uddannelsesinstitutioner kan:
• øge gennemførelsesgraden på erhvervsskolernes grundforløb og fra overgangen fra grundforløb til hovedforløb - flere praktikpladser.
• åbne for nye alternative veje til faglærte kompetencer for eksempel gennem erhvervsskoleforløb og/eller gennem omkvalificering.
• øge interessen for erhvervsuddannelser via kampagner til ældste elever i folkeskolen og voksne med ønske om ny uddannelser.
• sætte fokus på perspektiverne for beskæftigelse på ingeniør- og diplomuddannelserne / grøn omstilling.

Erhvervsorganisationer og de faglige organisationer kan:
• sikre dialog om arbejdsmarkedets udfordringer med fagområder inden for energi og forsyning, fremstillingsindustri, bygge, anlæg og konstruktion.
• sikre at sektorviden bliver bragt i spil i forhold til arbejdskraftsmonitoring.
• sikre vilkår, der fremmer opkvalificering af ledige og ikke-faglærte.
• bidrage til dialog med medlemsvirksomhederne om at etablere flere lære- og praktikpladser.
• bidrage til at udenlandsk arbejdskraft rekrutteres under danske vilkår og overenskomster.

Virksomheder inklusive virksomheder i energi- og forsyningssektoren kan:
• investere i ny teknologi til øget produktivitet og mere effektiv anvendelse af arbejdskraften.
• investere i efter- og videreuddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke.
• samarbejde mere intensivt og med uddannelsesinstitutionerne, især erhvervsskolerne.
• etablere flere lære- og praktikpladser.
• sikre et attraktivt arbejdsmiljø, der mindsker nedslidning og behov for tidlig tilbagetrækning.

Regering og Folketing kan:
• skabe en sammenhængende plan for realisering af 70 procent målet, der er detaljeret nok til at den kan guide investeringer, arbejdsmarked og uddannelsessystem.
• sikre at de offentlige investeringer i en grøn omstilling planlægges, så de ikke skaber unødig mangel på arbejdskraft.
• arbejde for øget optag af smede, elektrikere og vvs’ere til brug for den grønne omstilling.
• investere i attraktive undervisningsmiljøer og teknologier på erhvervsskolerne.
• investere i kompetenceudvikling blandt underviserne på erhvervsskolerne.
• etablere lovgivning for eksempel med krav om lærlinge på offentlige finansierede projekter.
• etablere incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet for eksempel lempe reglerne for modregning af arbejdsindkomst i folkepension og efterløn.
• investere i erhvervsskolernes undervisere og deres kompetencer, da det kan påvirke både fastholdelser og tiltrækning af nye elever.