Han har vundet en konkurrence, som er udskrevet af håndværkermagasinet Worker, fordi han er hjælpsom, ansvarsbevidst og fuld af positiv energi.
Martin Marker er den oplagte vinder, hvilket vurderes ud fra hans menneskelige egenskaber samt overskud til at hjælpe sine kolleger, når de har behov for det. Han er ung, men tager et stort ansvar ved at gå forrest. Det siger Jeanette Berthelsen, der er salgsdirektør hos byggegrossisten Brødrene A&O Johansen, som udgiver Worker. Martin Marker har vundet en 14 dages rundrejse i Californien i en åben Ford Mustang, og rejsen har han valgt at dele med en af sine kolleger.