Dansk Byggeri kræver forbedring af håndværkerfradrag
Der er sket mere end en halvering af anvendelsen af BoligJobordningen til håndværkerydelser i forhold til 2014.
I et høringssvar til lovforslaget om midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021 skriver Dansk Industri, at det er en skattelettelse til forbrugerne, som både er et redskab til at skabe mere aktivitet i økonomien og et velafprøvet økonomisk redskab, der indeholder en række gavnlige og mere strukturelle effekter.
Der peges herunder på øget arbejdsudbud, bekæmpelse af ulovligt sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde samt bidrag til den grønne omstilling. Det skriver Bygtek.dk i en artikel.
”DI finder balancen i lempelsen passende i vægtningen mellem service- og håndværksdelen af ordningen. Servicefradraget firedobles samtidig med, at fradragsprocenten i 2021 hæves fra cirka 25 procent til 35 procent”, skriver skatteøkonom Bo Sandberg i høringssvaret.
Flere benytter servicefradrag
Baggrunden for den midlertidige lempelse af Boligjobordningen er, at der siden 2016 systematisk i forvejen er skruet op for servicedelen af ordningen, så der nu er flere forbrugere, der benytter servicefradraget end håndværkerfradraget.
På grund af målretningen mod ’grønne’ håndværksydelser efter en særlig positivliste har der aldrig i fradragets 10-årige levetid været færre, der benyttede håndværksdelen af ordningen end i 2019, som er det seneste år, der findes statistik for. I 2019 var der 308.000 personer, der benyttede servicedelen af fradraget til eksempelvis rengøring, mens 237.000 benyttede håndværks-/energirenoveringsdelen.
Til sammenligning var der i 2014 - da håndværkerfradraget var på sit højeste - 641.000 danskere, der benyttede det:
”På den baggrund støtter DI, at også fradraget for grønne håndværksydelser hæves til 25.000 kroner per person i 2021. Dette tiltag ligger fint i forlængelse af andre initiativer over for bygge- og anlægsbranchen, som er gennemført i 2020”, lyder budskabet.
DI opfordrer Folketingets partier til i 2021 at skabe bred politisk enighed om, hvordan den permanente Boligjobordning skal se ud fra 2022 og årene fremover, skriver Bo Sandberg.
-CH