DR

Slået op d. 16.04.2025

Tekniker til DR Ejendomme & Service i Aarhus

I DR er vi lige nu på udkig efter en tekniker, der har lyst til at arbejde med drift og vedligehold af DRs bygning i Aarhus. Huset rummer mange spændende aktiviteter, og du vil som tekniker få mulighed for faglig udvikling og en varierende hverdag, hvor du vil prøve kræfter med omfattende teknik, herunder ventilation, køl, CTS, elforsyning, generatorer og UPS-anlæg.

Stilling
Tekniker
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Midtjylland
Arbejdssted
Aarhus
Kontaktmail
FLAR@dr.dk
Telefonnummer
28547424
Ansøgningsfrist
25.05.2025
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Foto: DR

Vi tilbyder

Du vil sammen med 32 kollegaer i Ejendomme & Service få ansvaret for at drifte og udvikle DR´s 10 lokationer på tilsammen 200.000 m2. Vi består at et Projekt- & Serviceteam samt et Ejendomsdriftsteam. Du vil blive en del af Team Ejendomsdrift Aarhus, som består af 5 teknikere. I det daglige vil du have tæt samarbejde med andre afdelinger i DR.

Du vil skulle beskæftige dig med alle former for bygningsteknik og vil selv få ansvaret for egne områder.

Du vil arbejde med bygningsdrift i et hus, der er ramme for mange spændende aktiviteter, herunder TV & radioproduktion.

Vi er stolte af vores bygninger og vi synes selv at DR Ejendomme & Service er et godt sted at være. Vi har et godt sammenhold i afdelingen og stemningen er god. Vi er en afdeling hvor vi sætter trivsel og samarbejde højt på dagsordenen. Vi har en bred og høj faglighed og sætter pris på et uformelt miljø, hvor vi giver hinanden mulighed for at tilrettelægge en arbejdsdag, der er spændende og udfordrende.

Opgaver og ansvar

Opgaverne er en blanding af forebyggende vedligehold, fejlafhjælpning og mindre installationsarbejde. Det er vigtigt at du både kan løse komplicerede tekniske opgaver og samtidig kan hjælpe med mere almindelige driftsopgaver. Da huset er stort og indeholder meget forskellig bygningsteknik vil du skulle løse opgaver indenfor mange forskellige fag, herunder:

  • Køl
  • Ventilation
  • CTS
  • VVS
  • Elforsyning
  • Belysning
  • Døre- og porte
  • Sikringsanlæg
  • Handyman-opgaver

Vi prioriterer at skabe plads til vidensdeling, udvikling, bæredygtighed samt energi- og driftsoptimering og vi forventer, at du bidrager hertil.

DR’s fællesskab                         
DR Ejendomme & Service understøtter DR’s kerneforretning ved at levere pålidelige ydelser, skabe trivsel og sikre værdierne på DR’s lokationer.

Som Danmarks største public service-organisation leverer vi indhold, der giver danskerne lyst til at vide mere om det vigtige. Vi arbejder for at styrke fællesskaber, demokrati og kultur, og det skaber en særlig stolthed og glæde ved det arbejde, vi leverer og opgaver, vi løfter.

Om dig             
Vi lægger vægt på at du:

  • Har minimum 5 års driftserfaring som ventilationstekniker eller elektriker
  • Har erfaring med ejendomsdrift og interesse for tværfaglighed
  • Har erfaring med CTS, ventilation og VVS
  • Har gerne erfaring med elforsyning
  • Selvstændigt kan løse, udføre, færdiggøre, dokumentere, kvalitetssikre og styre opgaver
  • Er servicemindet, pligtopfyldende og ansvarsfuld 
  • Har gode referencer

Vi forventer ikke, at du kan hele fra start. Vi vil gøre os umage for at lære dig godt op.  

Praktisk info og kontakt
Dit daglige arbejdssted bliver DR Aarhus, men der kan også forekomme opgaver i DR’s distrikter.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Din arbejdstid vil primært være kl. 07.30 -14.54, men der må indimellem forventes skiftende arbejdstider ifm. opgaver.

Efter du er blevet lært op i bygningerne, skal du indgå i en vagtordning, hvor du ca. hver fjerde uge har rådighedsvagt en uge i træk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Flemming Larsen på telefon 2854 7424 eller på mail FLAR@dr.dk eller chef for Ejendomsdrift, Majbritt Annemone Karlsen på telefon 2854 5084 eller på mail MBSH@dr.dk.

Der vil forud for en ansættelse blive indhentet referencer efter nærmere aftale.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Du søger ved at klikke ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2025. Vi afholder samtaler i starten af juni.

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.