Dansk designarmatur i nye, flotte farver: Matsort, steel og messing

Den elegante designserie Silhouet vokser. Tre flotte overflader giver nye muligheder for at sætte prikken over i'et med danske designarmaturer. Metal-farverne er den unikke PVD-overfladebelægning, mens den sorte er en praktisk og holdbar mat lak.

Silhouet i matsort giver badeværelset et nyt, spændende udtryk. Brusesystemet har flere funktioner, god komfort og sparer vand..

Tre nye overflader til Damixas nyeste designarmaturer Silhouet har set dagens lys: Minimalistisk matsort. Diskret steel. Klassisk og moderne messing. Dermed kan VVS-installatører, grossister og forhandlere nu tilbyde kunderne endnu flere valgmuligheder, når de vil sætte et mere personligt præg på deres bolig med elegante designarmaturer.

Silhouet er en slank og indbydende serie armaturer, designet af den prisvindende, danske designduo Halskov & Dalsgaard Design. Serien omfatter armaturer til køkken og håndvask samt brusesystem med termostat, håndbruser og en elegant hovedbruser. Den blev introduceret tidligere i år med den klassiske overflade i krom, og nu bliver Silhouet endnu mere indbydende med de nye overflader i matsort, steel og messing.

Fokus på kvalitet og holdbarhed
- Mange slutkunder vil gerne have mulighed for at vælge mellem flere farver, når de indretter bolig med flotte designarmaturer. Det får de nu med Silhouet i matsort, steel og messing, siger produktchef Søren Braae, FM Mattsson Mora Group, der står bag Damixa.

Han tilføjer, at der ligger et omfattende arbejde bag udviklingen af de nye overflader:

- Damixa er kendt for dansk design, vandbesparende funktioner og produkter af uovertruffen kvalitet. Derfor er de tre nye overflader ikke kun udviklet for at se flotte ud, men også med skarpt fokus på brugervenlighed, kvalitet og holdbarhed, forklarer Søren Braae.

Modstandsdygtig overfor ridser
Til to af de nye overflader – steel og messing – har Damixa udnyttet fordelene ved den særlige PVD-overfladeteknik. Den giver en meget hårdfør metalbelægning, som er smudsafvisende, modstandsdygtig overfor ridser og ikke falmer i farven. Også den matsorte overflade er særligt modstandsdygtig over for smuds og fingeraftryk og holder farven i mange år.

Hele Silhouet-serien byder på flere smarte og unikke Damixa-funktioner, der øger komforten og sparer på vand og energi: Koldstart, Antiskoldning, Rub Clean og har energisparende luftblandere i både køkkenarmatur (8 liter/min.) og håndvaskarmatur (6 liter/min.).

Silhouet i matsort, steel (PVD) og messing (PVD) kan bestilles nu.

Om de prisvindende designere:
Bag Halskov & Dalsgaard Design står Christina Halskov og Hanne Dalsgaard, som siden 1990 har designet en lang række produkter for blandt andre Stelton, Holmegaard, IKEA og Sticks'n'Sushi. Duoen har - ligesom Damixa - vundet adskillige priser for produktdesign.

Med Silhouet var målet at skabe en serie armaturer i et design og en kvalitet, som holder i mange år, fortæller Christina Halskov:

– Vandhanen er både en funktionel brugsgenstand og et designelement i moderne hjem. Silhouet er vores bud på moderne, enkel og indbydende serie af armaturer, som det er en glæde at bruge i hverdagen, siger hun.

10.09.2020FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Sponseret

Den populære Silhouet-serie fra Damixa udvides med berøringsfrie armaturer

04.09.2020FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Sponseret

Dansk gennembrud for berøringsfrie vandhaner til hjemmet- Damixa introducerer Silhouet Touchless

18.08.2020FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Sponseret

Damixa satser endnu mere på udvikling, markedsføring og kundeservice

13.08.2020FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Sponseret

Watersprint - Innovativ og intelligent vandrensning

28.07.2020FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Sponseret

Rowan fra Damixa

25.07.2020FM Mattsson Mora Group Danmark ApS

Sponseret

Testfamilier