Dansk Fjernvarme: Slutdato for udfasning af gassen er det vigtigste

I 2024 blev der blot indsendt forslag om konvertering af 27.000 husstande til fjernvarme. Hvor mange af dem, der rent faktisk bliver til noget, er der ingen opgørelser over endnu. Men under alle omstændigheder er det blot ca. halvdelen af de 50.000, der i hvert af de foregående to år ønskede at konvertere til den grønnere opvarmningsform.

For Dansk Fjernvarme, der organiserer landets fjernvarmeværker, er der ifølge organisationens politiske chef, Rune Moesgaard, flere årsager til, at danskernes lyst til at slutte sig til den kollektive varmeforsyning er aftagende.

Det er blevet dyrere at rulle fjernvarmenettet ud på grund af inflationen, der har banket anlægspriserne i vejret, ligesom den højere rente har gjort finansieringen dyrere. Set fra forbrugerens side er prisen på gas om ikke faldet til niveauet før energikrisen, så dog kommet så langt ned, at den for mange er til at leve med.

Hvad er det vigtigste politiske tiltag, hvis udviklingen skal vendes?

“Det er, at man fra politisk hold får gjort det klart, at man vil af med gassen før eller senere og får forholdt sig endegyldigt til, hvornår det skal være - eller med andre ord - får udmeldt en slutdato for, hvornår man ikke længere kan benytte gas til individuel opvarmning,” siger Rune Moesgaard.

Tidligere har der været tvivl om Danmarks mulighed for rent faktisk at lukke for gassen til individuel opvarmning på grund af EU-regler, men den tvivl er nu ryddet af vejen, påpeger Lars Moesgaard.

“Vi hæfter os jo ved, at et EU-direktiv har gjort det muligt at gøre det. Og os bekendt er myndighederne også begyndt at kigge på mulighederne. Vi hæfter os også ved, at der fortsat er en politisk ambition om, at det skal være slut med individuel opvarmning med gas i 2035.”

Men regeringen tøver.

“Der er jo nogle mennesker, der er afhængige af at skulle varme deres hus op. At bare sige til dem, at nu lukker vi for gassen uden at kende de fulde konsekvenser, er lige frisk nok, sagde klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, i januar til dr.dk.

Er planerne for udrulning af fjernvarme for optimistiske set i forhold til konkurrencesituationen og usikkerheden omkring en dato for nedlukning af gassen til private husstande?

“Jeg ved ikke om man kan sige, at de har været for optimistiske. Det, der skete i 2022 med invasionen af Ukraine og før det energikrisen, var, at man besluttede, at alle kommuner skulle lave varmeplaner, og det indebærer jo, at man undersøger, om der kan rulles fjernvarme ud.

Det gik kommuner og fjernvarmeselskaber så i gang med. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der skal være fjernvarme alle de steder, man undersøger. Det kan vise sig, at der hverken vil være samfundsøkonomi eller selskabsøkonomi i en udrulning, og så skal man selvfølgelig lade være. Det er helt efter bogen,” siger Moesgaard.

I de områder, der bliver udlagt til fjernvarme, men hvor planerne ikke når tilstrækkelig tilslutning fra borgerne, er alternativet til gas- eller oliefyret en varmepumpe.

Det er op til kommunerne

Men her må boligejere, der er interesseret i en grønnere energiløsning, kigge i vejviseren efter tilskud fra Varmepumpepuljen.

I de pågældende områder skal der nemlig gå 5 år før, der kan udbetales støtte til installation af en varmepumpe, og det har givet anledning til kritik.

Rune Moesgaard forstår godt de borgere, der kritiserer dette forhold, men peger på, at det er de enkelte kommuner, der som varmeplanlægningsmyndighed kan beslutte, om et udlagt område skal tages ud af fjernvarmeplanen.

“Det hverken kan eller vil vi blande os i,” siger han.

For de trods alt mange fjernvarmeprojekter, der enten er på tegnebrættet eller under etablering, er det afgørende for økonomien, at tilslutningsprocenten er så høj så mulig og frafaldet minimalt.

Her oplever Dansk Fjernvarme det prisloft på fjernvarme, som et bredt flertal i Folketinget har indført, som et benspænd for udrulningen.

Formålet med prisloftet på fjernvarmen er ifølge Energistyrelsen “blandt andet at sikre gennemsigtighed i prisen på fjernvarme og styrke forbrugerbeskyttelsen.”

“Konkret vil prisloftet give forbrugerne en indikation af, om deres varmeforsyningsvirksomhed har høje priser sammenlignet med omkostningerne til en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Dertil vil fjernvarmeforbrugere med høje varmepriser få bedre mulighed for at fravælge fjernvarme,” skriver Energistyrelsen.

Der er ikke tale om et prisloft i traditionel forstand, da varmeforsyningsvirksomhederne ikke direkte begrænses i, hvad de kan opkræve hos forbrugerne, men fjernvarmeselskaber, der ikke holder sig under loftet, skal melde det ud til sine kunder.

Men Dansk Fjernvarme har kæmpet mod prisloftet - ikke fordi man er modstander af at skabe gennemsigtighed for forbrugerne, betoner Rune Moesgaard.

“Men for os hopper kæden af, fordi vi netop ikke synes, at prisloftet skaber gennemsigtighed i sektoren. Det er vores bekymring.

Vi mener, at man ikke tager alle omkostninger med i beregningerne. F.eks tager man ikke de omkostninger med, som forbrugere, der ønsker at udtræde, kommer til at betale.

Det synes vi, man skulle have inddraget i prisloftreguleringen, så folk ikke bliver forvirrede, skuffede eller sure over den regning, hvis de ønsker at udtræde.”

Prisloftet vil ifølge Dansk Fjernvarme få flere selskaber til at overveje, om de overhovedet skal sætte gang i et nyt projekt, hvis deres beregninger viser, at prisen for forbrugerne vil komme tæt på prisloftet.

Vil prisloftet betyde, at vi vil se færre nye fjernvarmeprojekter?

“Jeg vil sige det på den måde, at det i hvert fald ikke gør det nemmere at konvertere til fjernvarme, siger Dansk Fjernvarmes politiske chef, Rune Moesgaard.